Onsdag, juni 19, 2013 - 09:57

Blog af Poul Bloch Jensen

Én hjemløs er én hjemløs for meget

 

Fulde navn: Poul Bloch Jensen (tidligere Egede)
Alder: 45
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Nuuk
Primær beskæftigelse: Namminersorlunga siunnersuisarpunga. Selvstændig konsulent Inuation (INsitu) 
Fritidsinteresser: Jeg bruger meget tid på sport, venner, projekter og hytten i Kapisillit. Timmersorneq nuannaraara, ikinngutit, piorsaanerit, Kapisilinnilu illuaraaterput.
Det handler min blog om: Nunap namminersortutut sanarfinnera assut soqutigaara. Piorsaaqataanissara assut soqutigaara. Ilaatigut aamma namminersortuaqqatut, nunarpullu avammut tunisinera soqutigalugu assut. Suut illua tungeqartarneri sammiuaannavippakka. Isiginneriaatsit arlaqartut nalunngilara, piaarillaqqissinnaallungalu. Partii Inuit suleqataaffigaakka.

Jeg elsker at beskæftige med nationsopbygningsprincipper. At være en del af den konstruerende del af samfundet. Jeg er med til at skabe og jeg tager gerne del i det. Iværksætteri og grønlands kommercielle forhold til den store omverden. Jeg vender altid tingene på hovedet. Jeg ved der er to ting til alt. Der er altid flere perspektiver på alt. Jeg sætter gerne tingene på spidsen. Jeg er tilknyttet Partii Inuit.

Seneste af Poul Bloch Jensen

ons. 12. jun -2013
fre. 31. maj -2013

Hjemløse er et stort problem i Grønland, særligt i Nuuk. Én hjemløs er én hjemløs for meget. Jeg har sammen med Storm Ludvigsen i snart fem år forgæves forsøgt at vække Kommuneqarfik Sermersooq med et projekt, der skal hjælpe mænd i 40-50’erne ud af et misbrugsliv igennem et projekt, der hedder ”Grøn by”.

Et projekt, som Storm Ludvigsen kørte i kommunen, men som han har forsøgt at køre i et projekt uden for kommunens vægge, fordi det har været så svært og omstændigt at få det til økonomisk at fungere. Hvis en af Grøn by-medarbejderne skulle have gummistøvler, skulle der en rekvisition til. Et sæt arbejdstøj lige så.

Så det var alt i alt meget besværligt, og det fik Storm til at arbejde med en idé om, at Grøn by skulle være en selvejende enhed, hvor kommunen så kunne sende sine klienter hen i en periode. 

Det har dog bare været et stort forhindringsløb med den ene forvaltningsleder efter den anden, der har lagt utallige forhindringer ud for, at projektet kan realiseres. Lovgivning, regler, penge osv.

Alt sammen imens at de mange mænd i målgruppen stempler ind på kommunen og bruger af pengene uden noget egentlig mål. Det er synd, og projektet med Grøn by viste ellers en kæmpe succes, som sagtens kunne have været blevet meget stor.

Alle disse år har været en kamp for Storm, og det er ved at være alt for hårdt til at kæmpe videre. Alle forhindringerne gør det næsten umuligt at bevare et sigte med sin tilstedeværelse. Og i sidste uge mødte jeg Storm, lige umiddelbart efter at han igen var kastet hårdt mod en forhindring - kommunens bureaukrati - et bureaukrati, der ikke forstår at udnytte denne mulighed, samtidig med at kommunen skriger efter behandlingsmuligheder for denne gruppe. 

Det, som jeg undrer mig over, er, at en kommune smider understøttelseskroner efter denne målgruppe i årevis - uden at gøre sig overvejelser om, hvorvidt klienterne vil noget andet i livet. Det bliver bare en tomgangsløsning, hvor folk på socialhjælp kører rundt i en rundkreds uden mulighed for at komme ud af det - selvom de måske gerne vil. 

Hvad er det egentlig, Storm gør med sin Grøn by? For det første er Storm blevet alkolog, hvilket giver ham mulighed for aktivt at behandle disse mennesker mod alkoholisme, men hovedsagligt, så ser han mennesket i den enkelte. Han er i øjenhøjde med dem, han arbejder sammen med. Han skaber rammerne for, at der kan sættes en dagligdag op for den enkelte. Han er med, når de lærer at skrive deres eget navn (som 48-årig) på deres timeseddel, og han er med, når de skal hentes om morgen ved 6-7-tiden og, de er der altid, fordi Storm er der for dem.

Jeg kunne så godt tænke mig et samfund, hvor folk med gode ideer og realitet bag kunne have lettere ved at realisere drømme om at kunne hjælpe hjemløse. Hjælp, man kalder social innovation, og hvor det sociale arbejde går hånd i hånd med et praktisk arbejde og et eventuelt overskud.

Det arbejde, Grøn by-projektet plejede at arbejde med, var opgaver, som ingen hverken entreprenørselskaber eller håndværkere gad at beskæftige sig med. Blandt andet at rydde sne foran de ældres lejligheder rundt omkring i Nuuk, rydde op om sommeren også ude i naturen, blandt andet i Lille Narsaq og ved kommunens fangsthytter.

Jeg kunne godt tænke mig, at det blev en realitet. Jeg kunne godt tænke mig at byde en masse af disse mænd velkommen til et godt og sundt liv. Jeg har hjulpet Storm frivilligt, ligesom jeg har været med i Timi Asimi og i Nuuk Fitness igennem mange år. Jeg kunne virkelig godt onde Storm en succes med hans projekt Grøn by. Hvis nogen kan se en mulighed, ville det være super. 

Kommentarer