Mandag, maj 27, 2013 - 11:22

Blog af Paneeraq Siegstad Munk

Arvesynden – hvad gør vi?

 

Fulde navn: Paneeraq Hansine Judithe Karen Siegstad Munk
Alder: 36
Nuværende bosted: Aasiaat
Opvokset i: Agto
Primær beskæftigelse: Embedsmand
Fritidsinteresser: Være mor til to drenge, der har fyldet mit liv de sidste syv år, læse faglitteratur inden for teologi og psykologi, skrive prædikener og forberede dem, Facebook.
Det handler min blog om: det åndelige liv behøver ikke handle kun om folkekirken i dagens Grønland, så alt fra digte til tale om livet elsker jeg, etiske overvejelser, fordi jeg synes, det nogle gange mangler i det offentlige rum i dagens Grønland. I mine blogindlæg ved sproglige spørgsmål gælder den grønlandske version.

Atit: Paneeraq Hansine Judithe Karen Siegstad Munk
Ukiut: 36
Massakkut najugaq: Aasiaat
Peroriartorfinga: Agto
Sulerisuunerlunga: Atorfilik 
Sunngiffimmi soqutigisakka: Nukappiaqqanut marlunnut anaanaaneq ukiuni kingullerni 7-ni annermik aalluppara, teologi aamma psykologi pillugit atuagassarsiualuttarpunga, oqaluusissanik eqqarsarujoorneq piareersarnerlu aamma facebook.
Blogimi sammisarusutakka: Anersaakkut inuuneq taamaallaat oqaluffitsinnut tunngasuusariaqanngilaq, taamaattumik taallaniik inuunermi naapittakkatsinnut itinerusunut tunngasunut sammisaqartarusuppunga. Ileqqussat suunerinik (Etik) isummersuuteqartarusullunga, ilaatigut nunatsinni tamat oqalliffiini tamanna amigaataasutut misigisarakku. Allakkanni nutserinermi apeqqusiisoqassappat kalaallisuui tunngavigineqassapput.

Seneste af Paneeraq Siegstad Munk

man. 27. maj -2013

Hvor ligger vores tanker om arvesynden her i dagens Grønland? Skal det være sådan, at når en ung mand begår drab og efter har været buret inde i anstalten og får børn, at hans børn arver hans synd? Sådanne tanker kom til mig, da jeg læste balladen med AG i uge 19 på avisens forside, hvor AG fejlagtigt havde sat et forkert personbillede på forsiden. Skal vi i Grønland acceptere, at vi vil have medier på denne måde?
Vi kender jo alle hinanden, og når nogen har begået kriminalitet og har fået deres dom, må jeg spørge, om de skal fremstilles så deres familie også kan være stille og skamme sig over vedkommendes dom? Det synes jeg ikke er vejen frem her hos os! Nå, men når jeg tænker lidt mere over det, tror jeg, at den debat må gå dybere i tankerne. Derfor må jeg læse lidt, hvordan man i kristendomshistorie har debatteret emnet arvesynden.
 
Inden for teologi og etiske overvejelser har emnet været centralt i perioder, hvor den gik ud på om mennesket har sin fri vilje efter Adam og Eva begik fejlen: Kan mennesket selvstændigt vælge det gode og på denne måde gøre sig selv retfærdigt? Eller er synden så nedgroet, at kun Gud kan gøre noget ved det? Således at Gud giver nåde og på denne måde frelser menneskene?
 
Paulus fra bibelen var den første der skrev noget om arvesynden, og kirkefaderen Augustin bygger videre på den ved at skrive at seksualiteten, er den mudrede kanal, som arvesynden nedarves igennem. Dermed mente han at synden ikke slettedes fra menneskeheden, selv om Kristus har været på jorden for at menneskene kunne få frelse. Der menes så at synden ikke kun ligger i selviskheden (egoismen), men den ligger også i kroppen, og hvordan man bruger sin seksualitet. Augustin mener vist, at der stadig fandtes mennesker som er syndige, for de har arvet den fra forfædrene og det startede helt fra Adam og Eva.
 
Augustins tanker om Arvesynden har ligget centralt i middelalderen, også selv om der fandtes nogle teologer der mente mennesket havde sin fri vilje.
 
Jeg kan vel sige, at selv om man ikke er enig med Augustin eller mener noget andet end kristendommens historie om at Jesus der blev pint og korsfæstet, nedfaret til dødsriget og sejrer i påsken og dermed giver adgang til frelse fra sygdom, død, elendighed og katastrofer. At tankerne om synden stadig er hos os på jorden. Vi siger jo at Jesus ved sin genkomst vil rense synden en gang for alle.
 
Men for at vende tilbage til vores brug af medierne her i Grønland. Vil jeg tillade mig spørge, om vi skal være et land, der bruger medierne til at pege ad hinanden og på denne måde vise, hvem der er syndigt eller frelste? Eller er det på tide, at vi også lige går dybere i tankerne og sætter ord på, hvad vi forstår ved synden eller arvesynden? Vil det hjælpe på vores måde at debattere på? Eller tror grønlænderne, at snak om arvesynden og tilgivelse er noget, der kun hører til kirkerummet med ritualer osv.? Det synes jeg ikke, det er, og jeg mener, at det er på tide, vi begynder at sætte ord på, hvordan vi forestiller os, hvad der er ondskab, og hvad der er det gode. Så kan vi begynde at forme sammen om, hvad det er, vi accepterer som det offentlige sprog. Eller hvad?

Kommentarer