Fredag, juli 14, 2017 - 12:45

Blog af Juaaka Lyberth

Et splittet parti går til landsmøde

 

Fulde navn: Juaaka Lyberth
Alder: 61
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Uummannaq
Primær beskæftigelse: Musiker, forfatter, freelance mediearbejder og konsulent.
Fritidsinteresser: Madlavning, sejllads, fiskeri, jagt, spille musik, lytter til radio og ser tv, følger med samfundsdebatten. Foreningsarbejde.
Det handler min blog om: Jeg vil fokusere på den grønlandske kunst- og kulturliv, herunder anmeldelser af kunstneriske udgivelser, musik og grønlandske madvarer. Endelig vil jeg skrive ad og til om medier og politik.     

Ateq: Juaaka Lyberth
Ukiut: 61
Najugaq: Nuuk
Alliartorfik: Uummannaq
Suliaq pingaarneq: Nipilersortartoq, atuakkiortoq, freelanceritut tusagassiortartoq aamma siunnersorti.
Sulinngiffimmi sammisat: Angalaarneq, aalisarneq, pinialunneq, nipilersorneq, radiumik tusarnaarneq, tv-mik isiginnaarneq, inuiaqatigiinni oqallinnermik malinnaaneq. Peqatigiiffilinerineq.
Blogginni uku sammivakka: Nunatsinni eqqumiitsuliornermut kulturimullu tunngasut samminiarpakka, matumanissaaq eqqumiitsuliornikkut saqqummiussat, nipilersukkat aamma kalaallit nerisassiaat nalilersortassallugit.Kiisalu tusagassiutit politikkilu pillugit ilaanneeriarlunga allagaqartassaanga.

Kendetegnende for Kim Kielsens formandskab for det regeringsbærende Siumut-parti har været uro, intern strid og magtkamp. Magtkampen mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og formanden for Inatsisartut Lars Emil Johansen har stået på i så langt tid, og den enes udfald mod den anden er blevet så almindelige, at de ikke længere synes at skabe noget forargelse hos vælgerne. Til gengæld er de blevet til kulørte ugeblade værdig underholdning. Et så uhørt og rå udfald fra Kielsen mod Johansen, om han - Kielsen for længst burde havde klippet snoren over til hans hundeseler, så han ikke længere generede ham - blev blot taget imod med en skuldertræk. Det var altså Landsstyreformandens holdning om landstingets formand. Det tog medierne blot som en god grønlandsk talemåde. Hvis det havde været den danske statsminister der sagde det samme om folketingets formand, så er statsministeren sikker fjernet fra sin post for længst. Men ikke herhjemme. Vælgerne vænner sig til mudderkast hos top politikerne, at man ikke længere tager det seriøst. Det siger ikke så lidt om den politiske niveau hos vores top lands politikere.

Magtkamp mellem den udøvende og den lovgivende magt

Der udspiller sig også regulært magtkamp mellem Naalakkersuisut medlemmer og Inatsisartut medlemmer om hvilke fremgangsmåde forfatningskommissionen skal arbejde efter. Inatsisartut afgav i kompetencen til at lave en kommissorium til Naalakkersuisut. Men forfatningskommissionens medlemmer vil ikke anerkende kommissoriets krav om at lave forslag til forfatning i 2 tempi. Trods for Selvstændigheds ministeren Suka K Frederiksen (Siumut) har forsøgt at slå fast, at der skal laves forslag i to tempi, har formanden for kommissionen Vivian Motzfeldt, Siumut, nægtet at adlyde. Det fik Kielsen til at underkende sin egen minister og meddelte at kommissionen selv kan bestemme sin egen tempo.

Kampen i partiets indre linjer

Intern i partiet har den tidligere udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq støbt kuglerne for at vælte Kielsen som formand, og Qujaukitsoq har ikke sparet på krudtet for at kritisere Kielsen for hans usynlighed som leder og hans langsommelighed i selvstændigheds processen. Som en ekstra stik pille mod Kielsen har Qujaukitsoq ønsket at Aleqa Hammond benådet, så hun atter kan være en del af Qujaukitsoqs Siumut hold. Det var Kielsen, som smid Hammond ud efter hendes gentagne misbrug af repræsentations konti.

Uro i partiforeningerne

Bland Siumuts lokale parti foreninger har Sisimiut afdelingen råbt højst med samme kritik som Qujaukitsoqs mod Kielsen. Den ellers nye, men allerede nu afsatte formand Kaaleraq Møller Andersen, er den unge mand, som lavede filmen om Grønlands selvstændighed med Lars Emil Johansen i ”hovedrollen”. Sikker påvirket fra den film er Hr. Møller Andersen stærk pro Johansen. Hr. Møller Andersen sagde da også i sin korte periode som formand i Sisimiut, at han foretrak hverken Kielsen eller Qujaukitsoq som Siumut formand, men ønsker en tredje kandidat. Men Hr. Møller Andersen gik af før ekstraordinær generalforsamling, hvor de samme personer som eller valgte ham som formand anklager ham for kun at mæle sin egen kage. I sin afskedssalut fik Hr. Møller Andersen dog sagt, at han trak sig selv, fordi han ikke ønsker at være en del af den økonomiske rodebutik og gammelmands vælde partiforening, som den ny udnævnte medlem af Naalakkersuisut Erik Jensen har efterladt i Sisimiut.

Udbryderne i Qaasuitsoq Kujalleq

Straks efter kommunevalget var der også intern strid og splid i Qaasuitsoq Kujalleq kommunen. Trods formand Kielsens klare krav om, at man enten er 100% Siumutter ellers er man ikke, valgte to af partiets kommunalpolitikere overhøre formandens krav og valgte at stå udenfor Siumut gruppen.

Er Kielsen en svag leder?

Set i bakspejlet må man konstatere at Kielsen ikke har været i stand til at holde partiets medlemmer i ro. Det er ligesom at parti disciplinen har smuldret under Kielsens formandskab, hvor flere og flere medlemmerne vælger at gå på egne politiske stier frem for et fælles Siumut målsætninger. Kielsen har også været meget tavs om sine egne politiske ideer og mål, og det har kun lykkedes offentligheden at få indsigt i Kielsens tanker, når han i Danmark udtalte sig til pressen. At Kielsen ofte har holdt borger møder her i landet, har vi ofte hørt i overskrift form. Men hvad der blev snakket om i disse borgermøde, har offentligheden ikke fået indsigt i. Uanset hvor sympatisk Kielsen måtte være som person – ofte klædt i håndværker bukser og en trøje – så har det været op ad bakke for ham siden han blev formand. Mangler han den nødvendige autoritet som formand? Kan Kielsen ikke samle partiet og skabe den nødvendige ro og enighed – så risikere Siumut blive sprængt i to – den ene med Qujaukitsoq-Johansen linjen og den anden med Kielsen linjen. Men det finder vi ud af efter Siumut landsmøde.

*** ***

PS: Denne klumme skrev jeg i uge 27 i avisen Sermitsiaq. I uge 28 svarer det mægtige Siumut partis politiske næstformand, Hr. Wæver Johansen, på min klumme. Jeg føler mig beæret – endda meget - fordi en så politisk markant personlighed som Hr. Wæver Johansen, giver sig tid til at ”sætte mig i rette” og opsummerer en lange række af politiske resultater, Naalakkersuisut har opnået med Kielsen i roret. Noget tyder på, at jeg må have ramt en øm tå hos Hr. Wæver Johansen, siden han reagerer så skarpt. Men Hr. Wæver Johansen blander tingene sammen. En ting er nemlig, hvad Naalakkersuisut bestående af tre partier har opnået af politiske resultater, og noget helt andet Siumut partiets interne splid. Men nærlæser man Wæver Johansens læser indlæg, så tilbage viser han ikke, at der er intern splid i det mægtige Siumut-parti. At der er splid i partiet bekræfter partiets egen formand Kim Kielsen i samme nr. af Sermitsiaq med ordene: ” Det hele handler om magtkamp, intet andet”.

Kommentarer