Mandag, juli 24, 2017 - 12:44

Blog af Juaaka Lyberth

Forøgelse af BNP er forudsætning for selvstændighed

 

Fulde navn: Juaaka Lyberth
Alder: 61
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Uummannaq
Primær beskæftigelse: Musiker, forfatter, freelance mediearbejder og konsulent.
Fritidsinteresser: Madlavning, sejllads, fiskeri, jagt, spille musik, lytter til radio og ser tv, følger med samfundsdebatten. Foreningsarbejde.
Det handler min blog om: Jeg vil fokusere på den grønlandske kunst- og kulturliv, herunder anmeldelser af kunstneriske udgivelser, musik og grønlandske madvarer. Endelig vil jeg skrive ad og til om medier og politik.     

Ateq: Juaaka Lyberth
Ukiut: 61
Najugaq: Nuuk
Alliartorfik: Uummannaq
Suliaq pingaarneq: Nipilersortartoq, atuakkiortoq, freelanceritut tusagassiortartoq aamma siunnersorti.
Sulinngiffimmi sammisat: Angalaarneq, aalisarneq, pinialunneq, nipilersorneq, radiumik tusarnaarneq, tv-mik isiginnaarneq, inuiaqatigiinni oqallinnermik malinnaaneq. Peqatigiiffilinerineq.
Blogginni uku sammivakka: Nunatsinni eqqumiitsuliornermut kulturimullu tunngasut samminiarpakka, matumanissaaq eqqumiitsuliornikkut saqqummiussat, nipilersukkat aamma kalaallit nerisassiaat nalilersortassallugit.Kiisalu tusagassiutit politikkilu pillugit ilaanneeriarlunga allagaqartassaanga.

Forudsætningen for Grønlands fremtidige økonomiske selvstændighed er, at landskassen selv kan betale alle de omkostninger der er forbundet med finansloven, uden at få tilskud fra Danmark. Det betyder, at landskassen skal være i stand til – via skatter og afgifter fra den grønlandske befolkning og virksomheder – at skaffe de nødvendige penge for at opretholde nuværende velfærdsstandard. Som det er nu, betaler den danske stat ca. 3,7 mia. kr. om året i tilskud. Derudover har staten fortsat ansvar for områder i Grønland, som staten selv betaler for. Disse svarer til ca. 600 mio. kr. Så er der arktisk kommando med en række militære og civile opgave, der koster staten ca. 0,6 mia. kr. pr. år. Desuden assisterer dansk diplomati via sine ambassader verden over Grønland med handels aftaler m.m. Endelig er videre gående uddannelser i Danmark gratis for grønlandske studerende.  Det betyder altså, at Grønland skal kunne hente minimum 5-6 mia. kr. flere til landskassen om året fra sin befolkning for at blive økonomisk uafhængig. Konsekvensen af et selvstændig Grønland uden at have sikre sig økonomien er derfor uoverskuelige. Ingen af partierne har nemlig opstillet en langsigtet model for, hvordan Grønland bliver økonomisk uafhængig af Danmark.  

BNP skal op med 150 %
At Danmark fortsat er nødt til at give bloktilskud til Grønland er udtryk for, at ”afkastet” af Grønlands samlede bruttonationalprodukt (BNP) til landskassen er for lille til at betale de i finansloven forbundne udgifter. I 2014 tal er den grønlandske BNP opgjort til 2,441 milliarder USD, svarende til 43.364,88 pr. indbygger. Man kan regne sig frem til, at Grønland skal øge sin BNP med 150 %, såfremt landskassen ikke kommer til at mangle de 5-6 mia. kr. om året. Med andre ord skal Grønlands erhvervsomsætning øges med 15-20 mia. kr. om året, for at landskassen kan sikre sig de 5-6 mia. som erstatning for blok tilskud og statens opgaver. Hertil kommer den såkaldte ”dødens gab”, hvor Grønland skal finde en 1 mia. kr. i landskassens egen budget via reformer m.m. for at dække det hul, der vil opstå på grund af befolkningen bliver ældre og ældre. De økonomiske udfordringer vil fortsat være der, uanset Grønland for en forfatning eller ej.

Vedtages forfatning mistes bloktilskud
Sådan som erhvervspolitikken praktiseres af Naalakkersuisut, synes partierne nogen gange være mere opsat på omfordeling end øget økonomisk vækst. At flytte 600 arbejdspladser fra Nuuk til kysten skaber ikke økonomisk vækst, men tværtimod vil det koste samfundet op mod 1 milliard kr.  Men desværre har selvstændigheds fortalerne fået mange til at tro på, at ’bare’ Grønland får sin egen forfatning så ordner resten af sig selv – eller som forkvinden for forfatningskommissionen Vivian Motzfeldt sagde det i AG 22: ”Selvfølgelig kan vi klare os”. Det er Fru Motzfeldt, som vil lave forfatningsforslag for et selvstændig Grønlandsk stat. Det fik statsminister Løkke Rasmussen til at sige: ”Jamen, så afskaffer vi blok tilskuddet 4 år efter, forfatningen er vedtages ved folkeafstemning”.

Kielsen: Næste generation må bestemme
Kim Kielsen, Siumut og Sara Olsvig, IA, synes dog at have mere realistisk tilgang til selvstændighed – til trods for, at de også taler for et selvstændig Grønland – langt ud i fremtiden. Til Sermitsiaq den 30 juni sagde Kielsen nemlig, at det er den næste generation (efter ham), der til sin tid må træffe beslutningen om hvornår Grønland kan blive selvstændig. Han tænker også på, at der skal være flere bedre uddannede grønlændere, før vi kan blive selvstændige. Sara Olsvig mener samtidig, at tiden ikke er inde til at overtage tunge og dyre ansvarsområder fra staten. I Inatsisartuts spørgetid sagde hun, at justits området ikke skal hjemtages før Danmark har oppet sig og har lavet de nødvendige forbedringer – måske tænke hun også på, at Grønland ikke har råd til det endnu, samtidig med, når der skal findes den milliard til ”dødens gab”. Trods den ophedede debat om selvstændighed, har Kielsen og Olsvig heldigvis at have mere realistisk syn på spørgsmålet. Gid de har mod til at holde fast på deres holdninger, skære det igennem ”populisternes” holdninger om selvstændighed, og have mod til at være mere forklarende om deres holdninger til den brede befolkning. Der vil jo gå mange år før vi bliver økonomisk selvstændige, og det tager tid med at uddanne folk, når frafaldet er så stor bland GU studerende.  

Kommentarer