Onsdag, august 3, 2016 - 11:55

Blog af Juaaka Lyberth

Anmeldelse: MALIK: Ulloq nutaaq takkuppoq (en ny dag indfinder sig) *****

 

Fulde navn: Juaaka Lyberth
Alder: 61
Nuværende bosted: Nuuk
Opvokset i: Uummannaq
Primær beskæftigelse: Musiker, forfatter, freelance mediearbejder og konsulent.
Fritidsinteresser: Madlavning, sejllads, fiskeri, jagt, spille musik, lytter til radio og ser tv, følger med samfundsdebatten. Foreningsarbejde.
Det handler min blog om: Jeg vil fokusere på den grønlandske kunst- og kulturliv, herunder anmeldelser af kunstneriske udgivelser, musik og grønlandske madvarer. Endelig vil jeg skrive ad og til om medier og politik.     

Ateq: Juaaka Lyberth
Ukiut: 61
Najugaq: Nuuk
Alliartorfik: Uummannaq
Suliaq pingaarneq: Nipilersortartoq, atuakkiortoq, freelanceritut tusagassiortartoq aamma siunnersorti.
Sulinngiffimmi sammisat: Angalaarneq, aalisarneq, pinialunneq, nipilersorneq, radiumik tusarnaarneq, tv-mik isiginnaarneq, inuiaqatigiinni oqallinnermik malinnaaneq. Peqatigiiffilinerineq.
Blogginni uku sammivakka: Nunatsinni eqqumiitsuliornermut kulturimullu tunngasut samminiarpakka, matumanissaaq eqqumiitsuliornikkut saqqummiussat, nipilersukkat aamma kalaallit nerisassiaat nalilersortassallugit.Kiisalu tusagassiutit politikkilu pillugit ilaanneeriarlunga allagaqartassaanga.

Efter skilsmissen med supergruppen Chilly Friday, som i deres hotteste periode opnåede nominering til nordisk musikpris, tilbage i 00-erne, har sangskriveren og sangeren Malik Kleist udgivet endnu et soloalbum 'Ulloq nutaaq takkuppoq/ en ny dag indfinder sig' på eget forlag, Tumit Produktions.

Indestængt energi som i tornado
Man skal kunne lide den tunge ende af rockmusikken for at leve sig ind i ’en ny dag indfinder sig’.

Musikken er som indespærret energi, der vil ud i det fri. Men lyden af instrumenterne hænger godt sammen og er godt spillet for hver sekund i arrangementerne, de enkelte numre imellem.

Den eneste ventil for at energien kan slippe ud, er gennem solistens strube og derfra forplanter den sig ud til lytterens hjerte og hjerne. Malik har en stærk sangstemme, han kan lege med i alle afskygninger. Med hjernen skal man prøve forstå teksternes mening og med hjertet lade sig drive med musikken. Uanset om man forstår teksternes indhold, er musikken som storm, der blæser en omkuld, hvis man ikke lader sig bøje i retning af orkanens øje.

Sådan kort og godt vil jeg beskrive musikken i Maliks og Qillannguaq Berthelsen kompositioner i albummet, som Malik har skrevet tekster til. Sangeren er selvfølgelig Malik selv, med Nive Petersen, Kuno Hammond, Peter Lyberth og et kor i nogle af numrene. Man skal kunne lide heavy rock for at lade sig fange, ellers lukker man af med det samme. Men bare rolig, der er stort publikum for Malik Kleists musik, og han er et stort navn på den grønlandske musikscene og Space World.

Fra frihedstrang til Zombieland
Prøver man at forstå teksterne, er der en vis rød tråd i sangenes forløb. De to første sange handler i mine ører om trangen til at være sig selv og finde den eneste ene. 'Illit kisivit' (only you) handler om mødet med den smukkeste eneste ene og 'eqqumiik' (den mærkelige) handler om at få lov til at være den, man ønsker at være. Herefter starter der en ny dag – ligesom livet begynder på ny, med trang til at være med i et fællesskab.

Kærlighedens produkt synges der om i sangen 'Kuluk', et lille barn, der kommer til verden. Men hvis man ikke vidste at sangen handler om kærlighed til en datter, kunne den også tolkes som endnu en ny start på livet, væk fra det gamle. Ny start er ofte resultatet af sammenbrud, der synges om i 'Silarsuara sequmillugu' (ødelagde min verden). Herefter blev kløften større og afstanden længere i de efterfølgende sange og ender i en tilværelse som Zombie i en pulserende storby. Om sangteksterne skal forstås som jeg fortolker dem, er det selvfølgelig op til hver en lytter og sangskriverne selv.

Et godt produkt i sin genre
Alt i alt er albummet et godt produkt i sin genre, hvor geniale musikalske talenter, som Angunnguaq Larsen (guitar), Jens Nielsen (trommer), Qilannguaq Berthelsen (bas, producer), har været med til at skabe. Mexicanske Arturo Gomes Platincia har mixet lyden. Den flotte cover er lavet af kunstneren Maja Kehlet Hansen. Men, der er et lille men, og det er, at teksterne er svære at læse på grund af farverne. 5 Sermitsiaqs ud af 6 skal tildeles 'ulloq nutaaq takkuppoq'.

Kommentarer