Torsdag, august 20, 2015 - 11:23

Blog af Jon Burgwald

Naalakkersuisut lader kanonerne brage

 

Fulde navn: Jon Burgwald
Alder: 30
Nuværende bosted: København
Opvokset i: København
Primær beskæftigelse: Arktis-ansvarlig, Greenpeace i Danmark.
Fritidsinteresser: mit arbejde, vinylplader, vandreture, badminton, engelsk og spansk fodbold samt alverdens mad og drikke.
Det handler min blog om: Jeg vil blogge om de mange vigtige miljøspørgsmål, der knytter sig til efterforskningen- og udnyttelsen af mineraler og råstoffer i Grønland og det øvrige Arktis. Dele og debattere den nyeste viden og mine personlige tanker.

 

Olieudvinding i Nordøstgrønland har – hvis det sker – meget lange udsigter, men efterforskningen har allerede været i gang i årevis. Det norske selskab TGS NOPEC er for femte år i træk gået i gang med seismiske undersøgelser, der kan få ødelæggende konsekvenser for dyrelivet i området – men år efter år giver Selvstyret tilladelse til at lade lydkanonerne brage. Det er dybt kritisabelt, og Naalakkersuisut svigter sit ansvar for at beskytte miljø og dyreliv i Grønland.

De seismiske undersøgelser foregår med lydkanoner, der med 10 sekunders mellemrum, 24 timer i døgnet i flere uger, vil frigive enorme brag lige under havoverfladen med et lydniveau på 259 dB.

Lydbølgerne fra de seismiske undersøgelser rejser gennem vandet og helt ned til 10 km dybde i havbunden. Undervejs reflekterer forskellige formationer i havbunden lydbølgerne, der bliver optaget af hydrofoner ligeledes slæbt efter skibet. Data indsamles, analyseres og afslører måske potentielle olie- og gaslommer, hvor man derefter kan sænke boret ned.

De 259 dB under vandet svarer til omkring 197,5 dB over vandet – eller fem gange lyden fra en jetmotor. Til sammenligning ligger den menneskelige grænse for smerte ved 125 dB, og trommehinden sprænger ved 140 dB. Lydene kan under vandet sprede sig flere hundrede kilometer, og lydniveauet vil overstige det, som er fastsat i de grønlandske retningslinjer fra 2011. Det kan derfor ikke overraske, at de voldsomme lydbrag kan medføre store skader på dyrelivet i området.

Undersøgelsesområdet, hvor TGS nu udfører seismik, ligger i et såkaldt ”problemområde”, hvor der lever narhval, hvalros og ikke mindst den kritisk truede grønlandshval. Hver eneste år har Selvstyret tilladt, at det norske selskab ikke udfører undersøgelser af effekten på dyrelivet, og man står derfor efter fem år på fuldstændig bar bund, når det kommer til konsekvenserne – det er simpelthen ikke godt nok!

Det, vi dog ved, er, at evnen til at høre er livsnødvendig for havpattedyr. Social kommunikation, kontakt, fødesøgning og undvigelse af rovdyr er alt sammen afhængig af pattedyrets høresans.

Grønlandshvaler er kendt for at være meget følsomme over for lyde, og støjkilder på bare 107-126 dB påvirker hvalen helt op til 30 km borte, og den reagerer på forstyrrelser med lydniveau fra 120dB.

Bestanden i området (Spitzbergenbestanden) vurderes til at være på under 100 individer, og nordkaperen, der også formodes at færdes i undersøgelsesområdet, blev sidst bestandsvurderet i 1998, hvor antallet af hunner i den yngledygtige alder blev anslået til kun 70. Mellem 1960 og 1999 er der kun 8 sikre observationer af Nordkaper i Nordøstatlanten. Selvstyret ved ikke, hvor mange narhvaler der er i området og kan derfor ikke sige, om bestanden, ligesom på Vestkysten, er truet.

Når både bestandene og de beskyttede områder er så små, kan påvirkning af bare enkelte individer være problematisk for hele bestanden. Samtidig reagerer som minimum narhval og grønlandshval ved at ”fryse” og blive på samme sted i stedet for at flygte, når de hører lydbragene, hvilket forlænger forstyrrelsen. Særligt kan de forkortede linjeafstande, hvor lyden skydes afsted oftere, øge de negative effekter og tvinge hvalerne væk fra de livsvigtige områder. Alligevel har TGS NOPEC  hvert år fået lov til at mindske afstanden mellem undersøgelseslinjerne på trods af advarsler fra internationale eksperter.

Seismiske aktiviteter har tidligere på vestkysten været mistænkt af det grønlandske naturinstitut for at forårsage dødsfald blandt narhvaler og kaskelothvaler, og både ICC og KNAPK har i både i år og tidligere kritiseret seismiske undersøgelser i problemområderne i Nordøstgrønland.

Selvstyret har i over fem år siddet advarslerne overhørig. Man har intet gjort for at komme uklarhederne til livs eller definere, hvad man egentlig mener med et problemområde, og hvordan man skal forvalte det. Og man har intet gjort for at undersøge de reelle konsekvenser af seismikken. Greenpeace påstår ikke, at vi har alle svarene, men når så mange uklarheder hober sig op, er det et rimeligt krav, at bede Selvstyret om at tage dem seriøst i stedet for blindt at godkende flere og flere seismiske undersøgelser.

Grønland risikerer, at ødelægge flere bestande af hvaler for en oliejagt, hvor profitten – hvis den nogensinde kommer – ligger mange årtier fremme. Det er selvfølgelig et grønlandsk valg, men det bør være på et oplyst valg! 

Kommentarer