Torsdag, januar 15, 2015 - 07:54

Blog af Jon Burgwald

Kuldsejlet oliejagt bør føre til refleksion - ikke til resignation

 

Fulde navn: Jon Burgwald
Alder: 30
Nuværende bosted: København
Opvokset i: København
Primær beskæftigelse: Arktis-ansvarlig, Greenpeace i Danmark.
Fritidsinteresser: mit arbejde, vinylplader, vandreture, badminton, engelsk og spansk fodbold samt alverdens mad og drikke.
Det handler min blog om: Jeg vil blogge om de mange vigtige miljøspørgsmål, der knytter sig til efterforskningen- og udnyttelsen af mineraler og råstoffer i Grønland og det øvrige Arktis. Dele og debattere den nyeste viden og mine personlige tanker.

 

I takt med at oliepriserne styrtdykker og sanktionerne mod Rusland træder i karakter, har den hovedløse jagt efter olie i Arktis aldrig været under så stort et pres udefra. Olieselskaberne har også selv bidraget til at underminere enhver tidligere forhåbning om et arktisk klondyke ved igen og igen at udstille egne inkompetencer, når det kommer til at operere i et af verdens mest krævende og risikable miljøer. Og med øget opmærksomhed på kloden og klimaets fremtid følger samtidig en tiltagende modstand i hele verden. Alt i alt ser fremtiden for arktisk olie kort sagt langt mindre lovende og en hel del mere dyster ud, end nogensinde før.

Det har været særligt tydeligt i Grønland, hvor der siden 2011 ikke har været nogen efterforskningsboringer og kun sporadiske seismiske undersøgelser. Olieselskaberne lukker deres kontorer, og den stort opslåede åbning af de oftest isfyldte farvande i Nordøstgrønland ser ud til at løbe ud med smeltevandet på grund af en meget lille interesse fra de olieselskaber, man ellers havde haft forhåbninger om ville flokkes om licenserne.

Onsdag blev den grønlandske oliejagt så udsat for det største tilbageslag hidtil med nyheden om, at tre større selskaber (norske Statoil, danske DONG og franske GDF Suez) har tilbageleveret deres efterforskningslicenser til områder ud for Vestgrønland til Selvstyret. Selskaberne har taget beslutningen på trods af, at myndighederne ellers har givet blandt andre Shell og Cairn Energy grønt lys til at forlænge licenserne i to år uden at stille krav om hverken aktivitet eller investeringer.

Den lange række af nederlag for oliejagten i Grønland bør danne grobund for refleksion og ikke resignation. Arktisk olie må og skal ikke ses som en vej til udvikling for de arktiske lande og folk, for risiciene er simpelthen for store og konsekvenserne for ødelæggende. Ikke kun for hele menneskehedens klima, men også for den arktiske natur og livet i havene, som er så essentielt for alle de mennesker, der lever og har hjemme i Grønland og resten af Arktis.

Jagten på det sorte guld rummer en besnærende fristelse, men Shells seneste olieboringer nord for Alaska viste med uafviselig klarhed, at det kun er et spørgsmål om tid, før olieefterforskning og -udvinding i Arktis vil resultere i potentiel uigenkaldelige skader og miljøødelæggelser. Hvis ikke olieselskaberne stoppes eller standser sig selv.

Greenpeace ønsker alt andet, end at se Arktis og Grønland som en form for ”naturmuseum” – befolkningerne i Arktis har indlysende ret til udvikling og gode levevilkår. Men vi sender en bøn om at bruge de åbenbare problemer, som olieselskaberne står overfor i Arktis, til at foretage en vurdering af, hvorvidt lige præcis den vej ikke indebærer for mange risici for miljø og mennesker. Og om man i stedet skal søge andre, mere holdbare og bæredygtige veje til en udvikling, som både kan være til gavn for de arktiske folk og den arktiske natur.

Kommentarer