Fredag, april 8, 2016 - 10:48

Blog af Jon Burgwald

Derfor støtter vi grønlandske protester mod uran

 

Fulde navn: Jon Burgwald
Alder: 30
Nuværende bosted: København
Opvokset i: København
Primær beskæftigelse: Arktis-ansvarlig, Greenpeace i Danmark.
Fritidsinteresser: mit arbejde, vinylplader, vandreture, badminton, engelsk og spansk fodbold samt alverdens mad og drikke.
Det handler min blog om: Jeg vil blogge om de mange vigtige miljøspørgsmål, der knytter sig til efterforskningen- og udnyttelsen af mineraler og råstoffer i Grønland og det øvrige Arktis. Dele og debattere den nyeste viden og mine personlige tanker.

 

I dag fredag, når Inatsisartut åbner, er der anmeldt demonstrationer i hele otte byer og bygder rundt om i landet. Demonstrationer mod den potentielle mine i Kvanefjeld, der - hvis den ellers bliver godkendt - vil blive en af verdens største, åbne uranminer.

Det er en mine, som har været længe undervejs, og hvor der endnu ikke ligger en egentlig ansøgning fra det primært australske mineselskab Greenland Minerals & Energy, GME. 

Kontroversielt
Samtidig er det en af de mest kontroversielle sager i Grønland – og det af gode grunde. Selv om uran ikke vil være det primære produkt, vil det sammen med andre radioaktive materialer alligevel udgøre en seriøs risiko for dyr og mennesker i lokalområdet i Sydgrønland. Støv og spildevand fra minen vil næsten uundgåeligt indeholde rester af de radioaktive og kræftfremkaldende stoffer, som det til tider meget hårde grønlandske vejr vil sprede over store områder.

Ukendt risiko
Da vi endnu ikke har set en miljøansøgning fra GME, er det umuligt præcist at sige, hvor stor risikoen er, men der er rigtig god grund til at frygte, at konsekvenserne af minen kan være uacceptabelt høje.

Naturlig nervøsitet
Der er altså ikke noget at sige til, at debatten i Grønland vidner om både nervøsitet i forhold til, hvilke konsekvenser en mine vil få, samt slet og ret kritik af planerne. Protester mod ophævelsen af nul-tolerancen over for uranudvinding i 2014 bliver eksempelvis kaldt den største enkeltstående demonstration i landets historie. 

Vender det døve øre til
Desværre virker store dele af det grønlandske politiske etablissement - og Naalakkersuisut - til at vende det døve øre til protesterne. Under den seneste valgkamp var der bred opbakning til en folkeafstemning om uranudvinding, men lige så snart den nuværende regering fik sine taburetter, var forståelsen af et deltagende demokrati desværre lige så fraværende som den lovede folkeafstemning. 

Stemt ja?
Naalakkersuisut overordnede holdning virker til at være, at når man har stemt på dem, så har man også stemt ja til uran og dermed til forurening. Muligheden for at vælgerne kan have sat deres kryds på trods af - og ikke på grund af - partiernes holdning til uranudvinding er fejet af bordet, og valget i stedet retrospektivt reduceret til et uranvalg. Dermed har man skaffet sig et figenblad for ikke at afholde en folkeafstemning, hvilket naturligvis ville være et reelt 'uranvalg'. 

Gidsler
Befolkningen bliver taget som gidsler i et spil, der kan ende med at blive meget dyrt for miljøet, dyrelivet og ikke mindst de mennesker, som lever i Sydgrønland. Grønland har naturligvis både brug for - og ret til - udvikling, men det skal ikke være en udvikling, som med store konsekvenser tvinges igennem hen over hovedet på befolkningen.

Støtter protester
Greenpeace støtter blandt andet derfor uran-protesterne i dag fredag og opfordrer partierne i Inatsisartut til at tænke sig om en ekstra gang. Det er sent, men ikke for sent at tage den rette beslutning og spørge befolkningen. Uranudvinding er for vigtig til at lade de få bestemme.

Kommentarer