Torsdag, marts 24, 2016 - 11:46

Blog af Henrik Lund-Andersen

Something is rotten in the state of Greenland

 

Fulde navn: Henrik Lund-Andersen
Alder: 57
Nuværende bosted: Saqqaq
Opvokset i: København
Primær beskæftigelse: Selverhverver
Fritidsinteresser: Jeg interesserer mig for samfundsforhold, mennesker og naturen – altså intet for stort og intet for småt.
Det handler min blog om: Da politik med sin blanding af drømme, magt og penge er en størrelse der dikterer vores allesammens liv på godt og ondt er det vigtigt at alle sten vendes. Aktuelle begivenheder og mere principielle forhold præsenteres med forskellige vinkler til fri eftertanke for læserne. God læselyst.

'Sometihing rotten in the state of Greenland' er et tilnærmet klassisk citat af Hamlet som i sin originalversion skulle gå på, at Hamlets mentale forfatning er i opløsning. 

Dette kan man endnu engang roligt sige om Grønlands politiske tilstand.

Kontrakter
I nummer otte af avisen Sermitsiaq kan man læse, at den Selvstyreejede og økonomisk dominerende hjemlige fiskerikoncern Royal Greenland ikke opfylder noget så simpelt som ansættelseskontrakter for alle deres ansatte.

Avisen kommer med oplysninger om et dokumenterende eksempel om en ansat i trawlerdivisionen - der har fået en to-linjers ansættelseskontrakt med en lakonisk besked om at han er ansat - hvilket selvsagt er helt utilstrækkeligt, når der både burde være aftalt arbejdstider, løn, minimumsbetaling, forhyringsterminer, arbejdsopgaver, ferieforhold og meget mere.

Påpasselighed
Ansættelse ombord på fiskeskibe er ofte langt fra den ansattes hjemstavn og fordrer naturligvis ekstra påpasselighed i aftaleforholdene mellem ansat og arbejdsgiver - også selvom fiskerigiganten opererer gennem sit datterselskab Royal Greenland Pelagic.

Avisens oprulning af opklarende spørgsmål viser tillige, at koncernen på ingen måde lever op til moderne virksomhedsledelse – herunder både i forhold til de ansatte samt til offentligheden.

Arrogance
Ligegyldighed og arrogancen er til at få øje på ligesom at CSR - Corporate Social Responsability - tydeligvis er oppustet selvbeundring uden meget hold i virkeligheden. Lukkethed og regulært hemmelighedskræmmeri er stadig et aktivt våben til dække over lurvet medarbejderpolitik.

Desværre er problemet hverken nyt eller overraskende. Fagforeningen kender en række eksempler på denne utilstrækkelige praksis og fortsat lovløse tilstande må nu italesættes overfor det evigt sovende politiske niveau.

Uambitiøs
Både den fagpolitisk uambitiøse - så har man ikke lagt sig ud med injurielovgivningen - såkaldte fagforening SIK og 35 års politisk ledelse af især Siumut har ikke interesseret sig for reelle rettigheder for landets ansatte. Området har sejlet og befolkningen har indrettet sig efter konjunkturerne som de bedst kunne.

For fagligt velfunderede  samfundskendere- og udviklere er det en kendt sag, at regulerede forhold af rammerne for samfundets aktører er forudsætningen for en demokratisk positiv udvikling.

Og dette gælder om noget forholdene for erhvervslivet både for så vidt gælder udøverne af selvstændig virksomhed selv såvel som for forholdene mellem selvstændige virksomheder og deres ansatte. 

For eksempel er det uomtvisteligt at højere uddannede ansatte, som samfundets velvilligt understøtter, giver erhvervslivet større muligheder for at udbyde bedre produkter. Ligesom at ordnede forhold for de ansatte – i form af social sikkerhed, efteruddannelse, forudsigelighed i ansættelsen og generel stabilitet for de ansatte giver større produktivitet.

Stabilitet
Stabilitet er - i modsætning til den herskende hype omkring markedskræfterne, minimalstaten og det evige konkurrenceparadigme - helt centralt for en stabil udvikling af vores uprøvede demokrati. For de historiekyndige er det et faktum, at netop forrige århundredes udvikling af arbejdstagerettigheder - og den stabilitet der lægger sig hertil - har været det moment der har udviklet især Skandinavien til verdens rigeste lande samt mest stabile demokratier. At de senere årtiers politiske udvikling med liberalistisk tilsnit har undergravet dette momentum ændrer ikke ved historiens evidens.

Skammeligt
Men ovennævnte sag med den Selvstyreejede økonomiske mastodont i rollen som uforpligtet forbruger af daglejelignende arbejdskraft uden skriftlige retningslinjer af overenskomstmæssig karakter er dybt skammeligt. Og den journalistisk afslørede utroværdige benægtelse af forholdene viser desværre kun hvor lidt betydelige arbejdsgivere kerer sig om sådanne elementære betingelser for et stabiliseret samfundsgavnligt erhvervsliv. Arbejdsgiverforeningen GE – Grønlands Erhverv – og NUSUKA – Grønlands Arbejdsgiverforening er – og har aldrig været - interesseret i at sikre sådanne simple forhold af grundlæggende egeninteresse.

Kommentarer