Gå til hovedindhold

Mobning skal bekæmpes

Mobning er et generelt problem blandt børn og voksne. Nogle er bedre til at sige fra, mens andre gemmer det dybt i sig. Mobning ses alle steder, bl.a. på institutioner og arbejdspladser. Mange gange er det de svageste i fx klassen eller samfundet, der mobbes. Men hvem har ansvaret for mobning? Er det institutionerne (det offentlige) – eller er det forældrene? Og hvor går grænsen mellem drilleri og mobning? 

Dansk

Ikkatiginnittarneq akiortariaqarpoq

Ikkatiginninneq inuiaqatigiinni – meeqqat inersimasullu - akornanni takornartaanngilaq. Inuit ilaat killiliisinnaanerupput, ilannguili toqqortiteriinnartarput. Ikkataaneq atuarfinni suliffeqarfinnilu aamma takussaasarpoq. Amerlanertigut sanngiinnerit ikkataasarput. Kiap ikkataaneq akisussaaffigaa? Pisortaqarfiit immaqaluunniit angajoqqaat? Qinngasaarinermiik ikkatilliinermut killeq sumiippa?

Grønlandsk

Sumut ingerlavugut?

Piffissami kingullermi politikkikkut iliuutsit eqqarsaatigigaanni, uumitsaqqavunga  pakatseqqallungalu. Nalunngilara kisima taamak misigisimananga, arlaqarpugulli nunatta siuttussaanik amigaatillit.

Nunarput imarsiuataarpoq, nunatta sumut ingerlanera nalorninarpoq, pujorsiut tammarsimavoq. Qanittumi tulassanersugut nalorninarpoq, uanga akissutiga naamiuvoq, siunertaalu takusinnaanngilara.

Naalakkersuisut suliatik iluamik aqunneraat massakkut nalorninarpoq. Massakkumut qiviaraanni naameertariaavoq.

Grønlandsk

Hvor er vi på vej hen?

Den seneste tid har der været nogle politiske handlinger, der virkelig har irriteret og frustreret mig. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke er den eneste, der har det på denne måde. Vi er mange, der efterhånden mangler én, som kan lede landet.

Vores land sejler. Der er virkelig søgang, kursen for Grønland er uvis, væk er kompasset. Om vi snart kommer i land, er måske uvis - mit svar er nej, og målet kan jeg heller ikke se.

Dansk

Kalaallit Nunaat nuna kusanartoq- imaluunniit?

Soorunalimi! Kalaallit Nunarput kusanaqaaq, pinngortitap tungaatigut kusanangaarmat oqaasertaleruminaappoq, nunanullu allanut sanilliullugu immikkuullarissuuvoq. Uanga nammineerlunga takornariaqarnerup iluani sulinikuuvunga, nalunngilaralu takornarissat nunarput alutorisuugaat. Takornarissat amerlasuut nunarsuup ilaani takornariareernikuusarput. Oqaaseq tusartuartagaq aana - Kalaallit Nunaat nuna kusanarnerpaasoq aammalu alutornaqisoq.

Grønlandsk

Grønland er et smukt land - eller er det?

Selvfølgelig! Grønland et smukt land, det er helt ubeskriveligt naturmæssigt. Vi har en natur, der adskiller sig fra andre lande, hvilket gør vort land helt ubeskriveligt. Jeg har selv arbejdet inden for turistbranchen og ved, hvor begejstret turisterne er, når man snakker med dem. Mange af dem har været ude og se store dele af verden.

Dansk

Kalaallit Nunaanni atugarissaaqaagut

DR2-kkut aallakaatitassiaq isiginnaarakku, Afrikkamut piitsuunermik isiginnaagassiaq. Piitsuuneq ulluinnarni oqaaseq atorparput, isumaq (3.verden) tassaalluni nunat piitsoqarfiit.

Aallakaatitassiaq ateqarpoq, 'Sooq piitsuussuseq? – nunarsuarmut tikilluarit', aallakaatitassiap apeqquteqaatigaa, qanoq ililluta akueriinnarsinnaaneripput, meeqqat amerlasuut sussuteqanngitsut toquinnartarneri, taamattaarlu qanoq iliuuseqarnikkut suunngitsuaqqamik arnat uumaannarnissaannik ikiuisinnaanersugut- inuunertik pilliutigisariaqanngilaat, meerartaarnerminni.

Grønlandsk

Vi har det godt i Grønland

Jeg har set en udsendelse på DR2, som handlede om den 3. verden, hvor udsendelsen er baseret på Afrika. Den 3. verden er et begreb vi benytter i daglig tale, og betydningen er de fattige lande.

Udsendelsen hedder 'Hvorfor fattigdom? - velkommen til verden'. Dokumentaren stiller spørgsmål til, hvordan vi kan accepterer, at så mange uskyldige børn dør, samt hvordan vi med en lille hjælp og indsats kan sikre kvindernes overlevelse frem for de ofrer livet for at give et nyt liv til et barn. 

Dansk

Ikiaroornartoq akueriinnassanngilarput

Ikiaroornartoq nunatsinni atugaasorujussuuvoq. Ikiaroornartup pissarsiarinissaa ajornanngitsuararsuuvoq, ukiukitsut allaat pissarsiarisinnaavaat. Ikiaroornartoq sumi tamaani tuniniarneqartarpoq, imerniartarfinni, aqqusinerni angerlarsimaffinnilu. Ikiaroornartup qarasaq sequtsertarpaa, tarnikkut napparsimalertitsisinnaasarpoq, kiisalu anigorsinnaanngitsumik nappaateqalersitsisinnaasarluni. Tamatta atuarfinni angerlarsimaffinnilu ilikkarnikuuagut kingunerisinnaasai.

Grønlandsk

Vi skal ikke acceptere hash

Hash er meget udbredt i Grønland. Det er nemt og få fat på, og man kan købe det i alle aldre. Hash bliver solgt alle steder - på værtshuse, på gaden og privat. Hash går ind og giver varige skader i hjernen. Hash kan give psykiske lidelser og kan også give kroniske sygdomme. Det siger sig selv, stoffet er farligt. Det er noget, vi alle lærer i skolen og hjemme.

Dansk

Sider