bog

Blandede anmeldelser af Nuuk-krimi

Mads Peter Nordbos netop udgivende bog, 'Pigen uden hud' får både ros og ris hos anmelderne.

Som titlen allerede antyder, så er 'Pigen uden hus' en ganske rå krimi, der ikke lægger fingrene imellem.

Netop dette, har anmelderne også bidt mærke i. I Børsen og på Jyllandsposten er anmelderne positive overfor bogen, som begge giver den fire ud af seks mulige stjerner.

- På den ene side er Nordbos krimi en højdramatisk og sine steder noget makaber historie om incest og hævn - piger uden hud er de seksuelt misbrugtes billede på deres egen situation - på den anden side er den en beretning om magtfuldkommenhed, korruption og moralsk råddenskab i det lille, lukkede samfund, der står i så grel kontrast til de udstrakte land-og ismasser, skriver Lars Ole Sauerberg i Jyllandsposten.

Bo Tao Michaëlis er mere forbeholden i Politiken og giver den tre hjerter ud af seks. Han føler sig lidt for meget mindet om noget, som han har læst før.

- Hallo! Kluntet og idealistisk journalist lugter lig i skabe samt møder en mut kvinde, tough og følsom, som i øvrigt har haft det skidt med sin far. Er det ikke Stieg Larsson, som banker på?, skriver han.

Bogen handler om den danske journalist Mathew Cave, der skal dække fundet af en vikingermumie i Grønland. Men mumien forsvinder, og en betjent bliver fundet opsprættet og tømt for indvolde.

Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord.

Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far - ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde.

Powered by Labrador CMS