Birna Brjánsdóttir

Birna-mistænkt er nu tiltalt for drab

Den grønlandske mand, der i 10 uger har været varetægtsfængslet i forbindelse med mordet på Birna Brjánsdóttir, er nu ved retten i Reykjavik blevet tiltalt for drab, oplyser flere islandske medier.

Her ses den tiltalte i politiets varetægt.

I de ti uger, hvor efterforskningen har stået på, har den mistænkte kun været sigtet.

Læs også: Drabs-sigtet tilstår hashsmugling

Manden nægter sig fortsat skyldig, hvilket han har gjort siden han blev anholdt om bord på trawleren Polar Nanoq.

Varetægtsfængslingen blev samtidig forlænget, oplyser flere islandske medier, der refererer fra dagens retsmøde i Reykjavik.

Dømmes den grønlandske mand i 20'erne for mordet på Birna Brjánsdóttir går strafferammen op til livsvarigt fængsel. Normalt bliver manddrab takseret til 16 års fængsel. Det skal imidlertid tages in mente, at den tiltalte har indrømmet at stå bag forsøg på indsmugling af 20 kilo hash, hvilket kan skærpe straffen yderligere.

Læs også: Nu er det sikkert- Birna blev dræbt

Powered by Labrador CMS