Begravelse

Birna Brjánsdottir bisat

Hallgrímskirkja i Reykjavik var fyldt til bristepunktet, da den 20-årige Birna Brjánsdottir blev begravet i dag fredag kl. 12.00 grønlandsk tid.

20-årige Birna Brjánsdottir blev i dag begravet.

Ifølge islandske medier oplæste den islandske biskop Agnes M. Sigurðardóttir flere hilsner under den kirkelige handling.

Efter begravelsen mødtes familie og venner i en af kystvagtens hangarer.

Donationer i stedet for blomster

På forhånd havde familien bedt pressen om at være tilbageholdende med at tage nærbilleder af de sørgende. Og familien opfordrede for nogen dage siden, at man i stedet for blomster skulle donere bidrag til organisationen Iceland Search And Rescue, der havde bistået med eftersøgningen af den myrdede kvinde, der blev fundet, skyllet op på en strand.

Læs også: Sigtet er nu løsladt

En grønlænder er fortsat fængslet og sidder i isolation, sigtet for mord. En anden grønlænder, der blev løsladt i går er nu vendt hjem til Grønland.

Powered by Labrador CMS