Michael Binzer

Binzer bestyrelsesmedlem for nystartet helikopterselskab

Den kontroversielle erhvervsmand Michael Binzer bliver bestyrelsesmedlem for et nystartet helikopterselskab i Tasiilaq

Michael Binzer

Den tidligere administrerende direktør i Tele-Post Michael Binzer er blevet nyt bestyrelsesmedlem for det nystartede helikopterselskab Greenland Copter.

Det oplyser Tasiilaq-selskabet i en pressemeddelelse.

- Michael Binzer har lang erfaring indenfor luftfart, og det har været vigtigt for Greenland Copter at rekruttere et medlem, der kan tilføre selskabet værdi, når det gælder den kommercielle udvikling af selskabet, skriver helikopterselskabets direktør, Tim Nicolaisen.

Læs: Michael Binzer vil forsyne erhvervslivet med gratis viden

Læs: Binzer starter nyt selskab på mandag

Har stor erfaring
- Samtidig har Michael Binzer erfaring som Accountable Manager, der indebærer alt ansvar omkring sikkerhed og overholdelse af Trafikstyrelsens regler for luftfart. På den måde tilfører Michael en ekspertise, som selskabet vil have stor gavn af i sin videre udvikling.

GreenlandCopter er et nystartet helikopterselskab i Tasiilaq, der vil tilbyde et lokalt forankret alternativ til heli-skiing, helikopterture til turister og løsning af logistikopgaver på Østkysten.

Selskabet består af direktør, Tim Nicolaisen, bestyrelsesformand, Kelly Nicolaisen og medlemmerne Mike Nicolaisen, Yewlin Tay og Michael Binzer.

Powered by Labrador CMS