samarbejde

Billigere studieture til studerende og skolebørn

Der er kontant belønning til studerende og skolebørn, der planlægger og sparer op til studieturen i god tid

Arkivfoto fra GU i Aasiaat

Air Greenland og Grønlandsbanken har en indgået et samarbejde, der skal gøre det billigere og nemmere at sende studerende på studietur, skriver de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse.

Sparer man op til sin studietur i Grønlandsbanken, giver Air Greenland rabat til skolegrupper og de studerende på de grønlandske udddannelsesinstitutioner.

- Vi vil gerne medvirke til at øge antallet af børn og unge, der kan komme på studietur med deres klasse. Derfor har vi indledt et samarbejde med Grønlandsbanken, hvor vi belønner skolegrupper og de studerende, som planlægger og sparer op til deres studietur i god tid, siger kommerciel direktør Christian Keldsen fra Air Greenland om den fælles kampagne, der både gælder for børn og for unge under uddannelse.

Rejser man eksempelvis fra Sisimiut til København, kan man komme afsted fra 5200 kroner tur/retur. Rabatordningen hos Air Greenland gælder både indenrigsrejser i Grønland og rejser til København, Keflavik og Iqaluit. For at få de favorable priser er det en forudsætning, at man har oprettet en opsparingskonto i Grønlandsbanken.

Powered by Labrador CMS