Gå til hovedindhold

Billedgalleri 1 fra Sarex-øvelsen

Se billeder fra den omfattende søredningsøvelse i Nordøstgrønland

Sermitsiaq.AG er nu klar med det første billedgalleri fra den netop afsluttede eftersøgnings- og redningsøvelse ’Sarex Greenland Sea 2013’.

Efter at det fiktive krydstogtskib ’Arctic Victory’, som i virkeligheden blev 'spillet' af inspektionsskibet ’Vædderen’, blev fundet under eftersøgningsfasen mandag og tirsdag, gjaldt det onsdag og torsdag selve redningsøvelsen, som var opdelt i to scenarier. Onsdag var der 202 passagerer og 50 besætningsfolk om bord på det ’grundstødte’ krydstogtskib, mens der torsdag var udbrudt en større brand på skibet.

Virkelighedstro scenarier
Faldskærmsreddere, brandfolk og læger kom om bord på krydstogtskibet, hvorefter Grønlands Politi, beredskabsfolk og andre support-enheder fra flere lande på Ella Ø og i Mestersvig i Kong Oscar Fjord i Nationalparken i Nordøstgrønland fik travlt med at registrere og behandle ’sårede’ og ’døde’, inden de sårede blev evakueret videre til først Mestersvig med helikopter for derefter at blive fløjet til Reykjavik. I Island var sygehusvæsenet klar til at tage imod de sårede passagerer, som i virkeligheden blev spillet af elever fra Politiskolen og ansatte hos Grønlands Politi.

Se billeder under denne tekst

Læs alle artikler og reportager fra Sarex 2013

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER