Ilulissat
Billeder: Sådan sluttede Kangia Race
Tre-dages-løbet Kangia Race i Ilulissat blev vellykket. Se billeder og resultat
Terrænløbet Kangia Race i Ilulissat blev vundet af Frederik Petersen og Michael Clasen fra Ilulissat. Vinderne hos blandede hold blev Lars Erik Reimer og Anja Kristensen fra Ilulissat, mens kvindernes vindere blev Andrie Sørensen og Dorannguaq E. Nielsen fra Aasiaat.
Læs: Ilulissat: Tre dages strabadser venter forude
Det er femte år, Kangia Race bliver afviklet. Det er et tre-dages-løb, hvor deltagerne selv bærer sikkerhedsudstyr som telte og proviant under hele løbet. Samtlige 83 deltagere gennemførte løbet, hvor de hurtigste havde brugt 5,15 timer i alt, mens de langsomste havde brugt over 18 timer til sammen på tre etaper.
Sne og is
Men det var ikke alle, der gik efter den bedste tid. Mange deltagere spadserer en stor del af løbet og nyder naturen og oplevelsen. Der er stadig en del sne på en del af ruten, og de store søer er stadig dækket til med is, så deltagerne kunne gå på isen.
Løbet startede fredag og sluttede søndag eftermiddag. Team Pilu Sport vandt hos herrerne med Frederik Petersen og Michael Clasen på holdet, der blev efterfulgt af Team N-48, der bestod af Kaali Lund Mathæussen og Minik O. Svendsen. Tredjepladsen gik til Anthon M. Petersen og Jørgen Kristensen.
Konkurrencen for blandede hold blev vundet af Team Lars Erik Anjalu, der bestod af Lars Erik Reimer og Anja Kristensen. Andenpladsen blev vundet af Team Butik 56, der bestod af Laali Berthelsen og Finn Jensen, mens tredje pladsen gik til Team Peqataavugut, der bestod af Judithe Brandt og Arne Brandt.
Kvindernes konkurrence blev vundet af Team Anuni, der bestod af Andrie Sørensen og Dorannguaq E. Nielsen, mens Team FleiSei bestående af Laila Fleischer Meinel og Inge Høst Seiding kom ind på andenpladsen, mens Team Sara Twenty bestående af Rigmor Villadsen og Else Hansen blev nummer tre.
Kangia Race 2015 bliver afviklet i starten af juni næste år.
Hent samtlige resulater via link til højre
Se billeder herunder