Grønland i Tivoli
Billeder: Dansen er begyndt i Tivoli
Lang kø foran Københavns ældste forlystelseshave torsdag formiddag, hvor Grønland i Tivoli officielt åbnede klokken 12 dansk tid
Solskin og 24 graders varme i København da Tivolis porte åbnede torsdag. Der var lange køer med forventningsfulde feriefolk. Op mod 100 grønlandske gæster var samlet foran Plænen-scenen, da konferencier Carsten Siegstad officielt skød 'Grønland i Tivoli' i gang.
Projektleder for 'Grønland i Tivoli’ Miki Jensen forventer god underholdning fra Grønland.
- Vi forventer to festlige dage med god underholdning fra det bedste fra Grønlands kulturliv. Vi har lavet et alsidigt program, der passer til alle, og som vi også forventer vil blive godt modtaget af Tivolis øvrige gæster. Vi vil simpelthen gerne vise det bedste af Grønland, siger Miki Jensen til Sermitsiaq.AG.
Læs: DMI: Sådan bliver vejret for ’Grønland i Tivoli’
- Vi har i år inviteret teatergruppen Naip fra Nuuk. De er kendte for at lave nogle meget kulturelle acts, lige fra traditionelle polkadans ’kalattuut’ til grønlandsk komik. Vi har i år også valgt at fokusere på det intime og nære, hvor tre vidt forskellige og mindre kendte singer-songwriters vil fremvise styrkere i den grønlandske sangskriverkunst, både på grønlandsk, dansk og engelsk, siger Miki Jensen, der har været i gang med planlægningen i mange måneder.
Her er programmet for ’Grønland i Tivoli’
Læs: Debat og afstemning: Hvad synes du om ’Grønland i Tivoli’?
Arrangørerne vil fremhæve den danske sangerinde Lis Sørensen.
- Lis Sørensen spiller i år som en del af 'Grønland i Tivoli' og den traditionelle Fredagsrock. Det er bestemt også værd at fremhæve G-60 og Kimmernaq, der helt sikkert vil byde op til fest og fællessang for de mange tusinde gæster, understreger Miki Jensen.
Læs alle artikler om ’Grønland i Tivoli’ her
Se billeder under denne tekst