Onsdag, november 13, 2013 - 14:27

Billeder: Albino-ravn skudt i Ikerasaarsuk

Hans Japhet Filippussen fra Ikerasaarsuk har onsdag middag skudt en hvid ravn, som er meget sjælden
 

Det er et grønlandsk ordsprog, der lyder: ’Når ravnene bliver hvide’. Ordsproget bliver brugt om noget, der formentlig ikke sker.

Nu er en hvid ravn blevet skudt i bygden Ikerasaarsuk ved Kangaatsiaq. Den blev fanget ved middagstid onsdag.

Snakken gik hurtigt i bygden onsdag, da den hvide ravn lagde vejen forbi Ikerasaarsuk, hvor dens færden skulle vise sig at få en ende.

Bevismateriale
- Jeg tænkte, at vi formentlig aldrig ser den igen, hvis vi lader den leve. Jeg skød den for at kunne bevise, at vi har set en hvid ravn, siger fisker Hans Japhet Filippusen til Sermitsiaq.AG.

Der er altid en del ravne i Ikerasaarsuk, men Hans Japhet Filippusen har aldrig set en hvid ravn.

- Nu overvejer vi, hvad vi skal gøre med den. Vi vil foreløbig fryse den ned, siger han om den sjældne fangst.

Hans Japhet Filippussen med sin sjældne fangst
Foto: Lars Karlsen
Den hvide ravn blev skudt onsdag ved middags tid i bygden Ikerasaarsuk ved Kangaatsiaq
Foto: Lars Karlsen

Læs også

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit