Gå til hovedindhold

Bildrama i Qinngorput

En vild uoverensstemmelse mellem to spirituspåvirkede mænd endte med, at den ene blev slynget ned i asfalten

Lørdag morgen ved 07.30-tiden fandt der et trafikuheld sted i Nuuk-bydelen Qinngorput. Ikke en helt 'normalt' ulykke, hvis man kan sige det sådan.
 
Der var tale om to mænd, der blev så rasende uvenner, at føreren nægtede at køre videre med den anden mand. Det blev sidstnævnte ikke glad for.
 
- Vi formoder, at den afviste mand efterfølgende kravlede op på bilens tag. Alligevel begyndte føreren at køre. Men ikke langt. Manden bag rattet bremsede efter alt at dømme bilen, så den manden på taget blev slynget ned på jorden med voldsom kraft, fortæller vagthavende hos politiet i Nuuk, Carl Sværd, til Sermitsiaq.AG.
 
En tilkaldt ambulance kørte den tilskadekomne til sygehuset.
 
Carl Sværd oplyser, at der var spiritus involveret i episoden, som syntes at være taget ud af en dårlig B-film.
 
-  Vi er stadig i gang med efterforskningen. Men føreren skal forvente at blive retsforfulgt for spirituskørsel samt for uansvarlig kørsel, lyder det fra vagthavende hos politiet i Nuuk.
 
Han kan ikke oplyse om den kvæstede mands tilstand eller de to mænds alder.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER