containerhavn
Her er bestyrelsen for Nuuks havn
Naalakkersuisut har udpeget medlemmer af bestyrelsen i Sikuki Harbour A/S, der skal drive Nuuks kommende containerhavn
Bestyrelsen i Sikuki Harbour A/S, der skal drive Nuuks kommende containerhavn, har holdt sit første møde. Formanden for bestyrelsen er Lars Karlsson, der har lang erfaring med skibs- og havnedrift i Danmark og Sverige.
Den nye bestyrelse er: Formand: Lars Karlsson, Sverige, har en karriere bag sig, indenfor skibs- og havnedrift. Til daglig er Lars Karlsson seniorrådgiver på en lang række havneprojekter i Sverige og Danmark.
Næstformand Haukur Óskarsson, Island, arbejder som rådgivende ingeniør inden for store infrastrukturprojekter, herunder specifikt havneprojekter.
De øvrige medlemmer: John Rasmussen, Christine Tønnesen og Berit Koertz.
Der er også udpeget direktør for Sikuki Harbour A/S. Valget faldt på Jesper Johannesen, der i mange år har arbejdet i Ini.
- Det er mig en glæde at byde den nye bestyrelse velkommen. Jeg er sikker på, at det kompetencemæssige stærke hold, som er sammensat i bestyrelsen, vil være de helt rette til at løse den overordnede opgave med at bygge Grønlands nye store havn. Henset til den stramme tidsplan de næste to og et halvt år, når havnen forventeligt vil stå færdig, vil jeg ønske bestyrelsen rigtig god arbejdslyst, siger formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut.
Det er planen, at Sikuki Harbour tager imod første anløb i 2016.
Læs mere om dannelsen af Sikuki Harbour A/S i fredagens udgave af Sermitsiaq, som du kan hente her: