Olieefterforskning i Arktis

Beskadiget Shell isbryder kom i går til Oregon

Miljøaktivister i kajakker demonstrerede fredag nat og lørdag eftermiddag i Portland, Oregon, da Shells isbryder ankom for at blive repareret

Fennica, Finland, isbryder
Fennica er en finsk isbryder, der har mange funktioner, og som skal hjælpe med sikkerheden omkring Shells olieboringer i Tjukterhavet nordvest for Alaska
Da Fennica lørdag ankom til dokken på Swan Island i Portland, Oregon, blev den mødt af demonstranter.
Fennica er en finsk isbryder, der har mange funktioner, og som skal hjælpe med sikkerheden omkring Shells olieboringer i Tjukterhavet nordvest for Alaska Arctia.FIDa Fennica lørdag ankom til dokken på Swan Island i Portland, Oregon, blev den mødt af demonstranter. Twitter, artedwardskgwFennica er en finsk isbryder, der har mange funktioner, og som skal hjælpe med sikkerheden omkring Shells olieboringer i Tjukterhavet nordvest for Alaska Arctia.FIDa Fennica lørdag ankom til dokken på Swan Island i Portland, Oregon, blev den mødt af demonstranter. Twitter, artedwardskgwFennica er en finsk isbryder, der har mange funktioner, og som skal hjælpe med sikkerheden omkring Shells olieboringer i Tjukterhavet nordvest for Alaska Arctia.FIDa Fennica lørdag ankom til dokken på Swan Island i Portland, Oregon, blev den mødt af demonstranter. Twitter, artedwardskgw

Shell skal bruge den finske isbryder Fennica i forbindelse med sin olieboringer i Tjukterhavet nord for Alaska. Men for et par uger siden blev Fennica beskadiget ved Aleuterne, da den ramte et undersøisk skær og fik en flænge i skroget.

Derfor er den over 100 meter lange isbryder sejlet til tørdokken på Swan Island i Portland i staten Oregon på USAs vestkyst for at blive repareret. Skibet ankom tidlig lørdag morgen, oplyser Associated Press.

Isbryderen er en central del af Shells olieefterforskning og indgår i Shells beredskab mod olieforurening, hvis der sker noget uventet i Tjukterhavet ud for Alaskas nordvestlige kyst, hvor Shell skal bore efter olie. Fennica skal beskytte Shells borerig mod is og har udstyr, som kan stoppe oliespild.

Lørdag eftermiddag var omkring 75 kajakaktivister og andre demonstranter i nærheden af det sted, hvor Fennica er i dok.

– De holdt en fredelig demonstration imod arktisk offshore boringer, siger aktivist Mia Reback til Associated Press.

I følge TV-stationen KWG var der allerede demonstranter ude om natten mellem fredag og lørdag, da Fennica ankom, og igen lørdag eftermiddag.

Nogle stillede sig også på linie på land med skilte, der bar slogan som, "Shell No, Save the Arctic."

I følge KWG var der omkring 200 demonstrerede på vandet lørdag eftermiddag, der sejlede rundt om skibet i kajakker. De kaldte sig meget kreativt: "kayaktivists."

The Coast Guard oprettede i følge KWG en såkaldt "safety zone" omkring skibet for at sikre afstand mellem demonstranterne og det store skib som er over 100 meter langt.

Ingen anholdelser er foretaget i forbindelse med demonstrationerne, oplyser AP.

Miljøgrupper har krævet, at Obama administrationen skulle afvise Shells ansøgning om at bore i Tjukterhavet, fordi der ikke var isbryder.

Men tidligere i denne uge godkendte den føderale regering, at Shell begynder en begrænset sonderende olie boring i Tjukterhavet. Shell har kun tilladelse til at bore de øverste dele af brønden, fordi selskabets beredskab på stedet ikke kan stoppe et olieudslip fra en oliebrønd. Dette udstyr er ombord på Fennica.

Læs om godkendelsen her.

Det manglende sikkerhedsudstyr er i følge Associated Press blandt andet en omkring 10 meter høj anordning, som kan sænkes ned på brøndhovedet og stoppe olien fra et blowout eller oprette forbindelse med slanger direkte til olieskibe på overfladen.

Indenrigsministeriet har meddelt, at Shell vil kunne få lov til at bore dybere, når den nævnte sikkerhedsanordning kan sættes på brønden inden for 24 timer, hvis ulykken sker.

– Præsident Obama overhørte folkets vilje tidligere i denne uge, da han gav Shell en betinget godkendelse til at bore i Arktis, sagde Dan Ritzman, direktør for Sierra Club arktiske kampagne.

Miljøgrupperne er bekymrede over Arktis' afsides beliggenhed og de barske forhold, som vil hæmme oprydningsindsatsen, hvis der sker et olieudslip, der risikerer at ødelægge det skrøbelige marine økosystem.

Men fortalere for de arktiske boringer siger, at olieboringerne kan udføres sikkert med de eksisterende teknologier, og at den fremtidige olieproduktion fra Arktis vil bidrage til at opretholde USAs energibehov og begrænse afhængigheden af import.

Shells talskvinde Kelly op de Weegh meddelte tidligere i denne uge i en e-mail, at Obamas boretilladelse signalerer afslutningen på godkendelsesprocessen, og at boringen vil begynde, når området er fri for havis. Begge Shells borerigge er på vej til Tjukterhavet.

US Geological Survey anslår, at de arktiske offshore reserver i Tjukterhavet og Beauforthavet er på 26 milliarder tønder olie, oplyser Associated Press.

Powered by Labrador CMS