kommunalvalg 2017

Bentiaraq Ottosen: De unge skal komme til orde

Det nyvalgte kommunalmedlem i Kommune Kujalleq Bentiaraq Ottosen vil finde ud af, hvad det er, de unge har lyst til.

Bentiaraq Ottosen
Bentiaraq Ottosen, der her ses på kommunalvalgsdagen, vil gøre mere for, at de unge bliver hørt i Kommune Kujalleq

Da Bentiaraq Ottosen fik stemmer nok til at blive kommunalmedlem i Kommune Kujalleq betød det ikke kun, at han fik en plads i det magtfulde økonomiudvalg.

Den unge politiker kommer også til at stå i spidsen for et ungdomsudvalg, hvor det er meningen, at unge skal kunne komme med input til kommunalbestyrelsen.

Politik efter befolkningens ønsker

- Formålet er, at vi er nødt til at tale med de unge mennesker. Hvad de har lyst til, hvad de vil med deres liv og den slags spørgsmål. Så vi i kommunalbestyrelsen i højere grad kan lave politik efter befolkningens ønsker, siger Bentiaraq Ottosen.

Siumut sætter sig tungt på magten i Kommune Kujalleq

- Det har vi også haft en snak om med vores kommende borgmester her i kommunen. Det handler i bund og grund om, hvordan vi kan gøre noget godt og udvikle de unge mennesker i Sydgrønland.

Problemer med praktik og job

Bentiaraq Ottosen peger på, at der er nogle ting, som kommunen godt kunne gøre bedre.

- Grønland har en svaghed omkring de unge, omkring skoler og andre steder som for eksempel job og praktikpladser. Der er det lige nu meningen, at vi vil lave det sådan, så de unge lettere kan sige til os, hvad vi kan gøre bedre, siger Bentiaraq Ottosen.

Siumut på borgmesterstolen

I Kommune Kujalleq fik Kiista P. Isaksen fra Siumut borgmesterposten. Viceborgmesteren bliver Simon Simonsen, der ligeledes er fra Siumut.

Powered by Labrador CMS