Gå til hovedindhold

Bentiaraq Ottosen bliver alligevel medlem af Inatsisartut

Atassuts første suppleant til Inatsisartut, hvis spøjse og spontane svar under en direkte tv-udsendelse ved et vælgermøde på KNR blev et hit på de sociale medier under valgkampen, bliver medlem af Inatsisartut som første suppleant for Atassut.

Atassuts unge første suppleant til Inatsisartut, 24-årige Bentiaraq Ottosen fra Qaqortoq, bliver medlem af Inatsisartut, når Atassuts 31-årige politiske komet, Aqqalu Jerimiassen fra Ilulissat, på tirsdag bliver godkendt af Inatsisartut som medlem af Naalakkersuisut for Handel og Energi.

Det kom frem fredag under præsentationen af de ni indstillede medlemmer af Naalakkersuisut af koalitionsparterne fra Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

Bliver sat ind som første suppleant

Bentiaraq Ottosen blev ikke valgt ind til Inatsisartut trods sine 276 personlige stemmer ved Inatsisartut-valget den 24. april, men blev Atassuts første suppleant. Derfor bliver han medlem af Inatsisartut, når de kommende Naalakkersuisut træder i kraft på tirsdag. 

- Jeg forestiller mig, at Atassut bliver stærk repræsenteret i Inatsisartut, når Bentiaraq Ottosen bliver sat ind, og vi får spredt vores kræfter, lød det fra Atassuts formand, Siverth K. Heilmann, under pressemødet.

LÆS OGSÅ: Formanden har indstillet Aqqalu Jerimiassen som naalakkersuisoq

Spøjst og spontant svar

Bentiaraq Ottosen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Kujalleq, blev for alvor kendt i landet, da han under en direkte tv-transmitteret vælgermøde fra Qaqortoq på KNR TV kom med et spøjst og spontant svar til spørgsmålet om hvorvidt Atassut – hvis partiet kommer ind til Inatsisartut - vil arbejde for, at der bliver bygget et kulturhus i Qaqortoq. Hertil svarede Bentiaraq spontant:

- Sooq oqaqaat! Sooq oqaqaat! (Sydgrønlandsk udtryk, der betyder ‘Selvfølgelig!, red.)

Du kan gense hans spøjse og spontane svar, der blev et hit på de sociale medier under valgkampen. Hans spontane svar kan ses ved klippets 1:41:

 

Læs hele sagen:

  1. Snævert flertal bag kommende koalition
  2. Koalitionsaftalen er underskrevet
  3. Se præsentationen af koalitionen her
  4. Nationalt kompromis om fiskerilov
  5. Aalisarnermut inatsit naapeqatigiissutigineqarsinnaasumik suliarineqassaaq
  6. Naammagisimaarinnilluarpunga
  7. Jeg er meget tilfreds
  8. Vi håber, at de interne stridigheder i Siumut nu er ophørt
  9. Siumumi isumaqatigiinninnerit unissimassasut neriuutigaarput
  10. Naalakkersuisoqatigiit uani ilisartinneqarput
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER