fiskeri

Bedre indhandling i Uummannaq

Avannaa Seafood Aps. ventes at gennemføre første prøveproduktion på sin nye hellefiskefabrik

Virksomheden vil primært indhandle hellefisk

Fiskerne i Uummannaq-området er glade.

En ny fabrik ventes at åbne i løbet af kort tid og vil indhandle især hellefisk, men også andre fiskearter.

Produktionen er så småt ved at komme i gang efter den første prøveproduktion, som ventes gennemført i slutningen af denne uge (uge 29).

Læs: Fiskere udfordrer Royal Greenland

Lokale anpartshavere
Selskabet, der ejer og driver fabrikken, hedder Avannaa Seafood Aps., og der er 17 anpartshavere, hvoraf langt de fleste er lokale fiskere, som indhandler til det nye anlæg.

Læs: Seks selskaber vandt i makrel-lotteriet

Fastholde høje priser
- Vi forventer, at medejerne og andre fiskere vil udnytte fabrikken som deres ynglings indhandlingssted. Fabrikken skal sikre, at indhandlingspriserne i området er rigtige. Det vil sige, at fiskerne skal støtte fabrikken, så priserne ikke daler til 14 kroner per kilo, og at priserne fastholdes på et rimeligt højt niveau, siger Frans Heilmann, der er medejer.

Læs mere om projektet i Sermitsiaq

Powered by Labrador CMS