Gå til hovedindhold

Beboer i Igimaq: Det var en skræmmende oplevelse

Frida Mathiesen var alene med sine to sønner, da en kraftig vind lørdag aften   rev yderbeklædningen af deres bolig i Igimaq 8 i Nuuk-bydelen Qinngorput.

Et kraftigt blæsevejr i Nuuk, især i Qinngorput området, rev lørdag aften yderbeklædning af bebyggelsen Igimaq 8, der administreres af Agerskov Consulting for Illuut A/S.

Da den kraftige vind begyndte at blæse yderbeklædningen af Igimaq 8, sad Frida Mathiesen alene med sin to-årige søn i sin stue, mens hendes ældste søn på seks år sov i soveværelset, hvor netop yderbeklædningen, som vinden begyndte at blæse af, lå.

- Det var en skræmmende oplevelse, især da vinden tog til igen, fortæller Frida Mathiesen til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Fare overstået ved Igimaq-området

Mangler information fra udlejerne

Frida Mathiesen fortæller til Sermitsiaq.AG, at hendes ældste søn vågnede af larmen, da yderbeklædningen begyndte af falde af.

- Gudskelov ankom beredskabet hurtig til området og begyndte at fjerne beklædningspladerne, som hang løst fra gavlen, siger hun.

Frida Mathiesen fortæller, at hun har sovet dårligt i nat, og at beboerne i Igimaq 8 endnu ikke er blevet kontaktet af Agerskov Consulting om lørdagens hændelse.

- Vi er ikke blevet kontaktet af Agerskov Consulting. Det mangler jeg. For ved ikke hvad der skal ske nu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Qinngorput: Kraftig vind blæser yderbeklædning af Igimaq 8
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER