ulækkert

Beboer: Vi har boet med mus i 10 år

Et muse-helvede på adressen Aqqartarfik 2 i Sisimiut er ikke et nyt problem, fortæller en beboer

Døde mus rådnede op og spredte stank under køleskabet
Det var helt sort af muse-ekskrementer, da træplader blev fjernet
Døde mus rådnede op og spredte stank under køleskabet Heidi JensenDet var helt sort af muse-ekskrementer, da træplader blev fjernet Heidi JensenDøde mus rådnede op og spredte stank under køleskabet Heidi JensenDet var helt sort af muse-ekskrementer, da træplader blev fjernet Heidi JensenDøde mus rådnede op og spredte stank under køleskabet Heidi JensenDet var helt sort af muse-ekskrementer, da træplader blev fjernet Heidi Jensen

- Vi er utrolig lettede over, at der nu bliver gjort noget mod mus på adressen Aqqartarfik 2. Vi har boet sammen med mus i 10 år, og nu er vi godt trætte af problemet, fortæller en beboer i boligblokken på Aqqartarfik 2 i Sisimiut, som dog ikke ønsker at få sit navn frem.

Læs: Muse-helvede i Sisimiut

Men billeder fra deres lejlighed på 4. sal, der er den øverste i Aqqartarfik 2, taler deres tydelige sprog.

- Musene begynder for alvor at komme i gang, når der falder ro over lejlighederne om aftenen. Vi kan tydeligt høre musene løbe og pive under gulvet, mens vi ser fjernsyn, fortæller beboeren til Sermitsiaq.AG.

Utilpas
Men det ikke kun lyden fra mus, der skaber utryghed.

- Håndværkerne har lige fjernet træplader, hvor vi har køleskabet. Der var døde mus, som var ved at rådne op og spredte stank. Håndværkerne har også fjernet træplader ved skakten, hvor det nærmest var sort af ekskrementer og stank fra mus, siger beboeren.

Problemet med mange mus startede i lejligheder, der ligger tættest på affaldsskakten og har nu spredt sig til stort set alle lejligheder i boligblokken.

- Der har i lang tid været dårlig lugt i lejligheden, der gør, at jeg ofte har hovedpine og føler mig utilpas, fortæller beboeren.

- Vi har ellers foreslået boligselskabet, at vi i fællesskab kunne sætte musefælder op på boligblokkens loftrum, men der kom ingen reaktion. Det er, som om da jeg fortalte, at jeg går til pressen med sagen, at der nu bliver gjort noget. Vi har som sagt boet sammen med mus i 10 år. Vi er derfor meget glade for, at der nu bliver gjort noget, siger beboeren.

A/S Boligselskabet Ini er ved at få lukket alle huller og skakter til Aqqartarfik 2 og vil efterfølgende gå i gang med at aflive mus i boligblokken.

Redaktionen kender den fulde identitet på den anonyme beboer.

Powered by Labrador CMS