Banken svarer på kritik

- Det er altid spændende at læse Henrik Lund Andersens blog, og tirsdagens blog om Grønlandsbanken er ingen undtagelse. Lund Andersen rejser flere temaer med udgangspunkt i beskrivelsen af en kundes oplevelse i Ilulissat i forbindelse med dennes finansiering af boligkøb. På den ene side er jeg ikke af Lund Andersen gjort bekendt med, hvilken kunde det drejer sig om, og på den anden side må jeg alligevel ikke kommentere en konkret kundesag og kan således ikke berigtige eventuelle forkerte oplysninger i sagsfremstillingen.

Sådan skriver bankdirektør i Grønlandsbanken, Martin Kviesgaard i et svar på en kritik af banken fremført af Sermitsiaq..AGs blogskribenter 20. august her på sitet. Redaktionen bringer besvarelsen i sin fulde ordlyd:

'Men lad det være, og jeg vil i stedet forudsætte, at den uheldige hændelse er beskrevet nogenlunde retvisende af Lund Andersen. Lund Andersen beskriver flere forhold, jeg gerne vil kommentere og det væsentlige er

1. Den beskrevne fejlekspedition.
2. At banken konstant har evnet at tjene penge gennem mange år.
3. At bankens priser, jfr. ex. fejlekspeditionen, er i modstrid med bankens CSR arbejde (virksomheders frivillige samfundsansvar i bred forstand).

Hvis jeg skal starte med fejlekspeditionen i Ilulissat, så er det naturligvis beklageligt, når og hvis vi som bank begår en fejl. Væsentligt for kunden er det naturligvis, at vi retter fejlen på en ordentlig måde og samtidig, som bank prøver at undgå den samme fejl fremover.

Læs også: Går den så går den

Men fejl kommer vi til at begå og også fremover. Med over 55000 kunder, mere end 20000 nye lån om året, og cirka 27 mio. årlige ekspeditioner og transaktioner, samt 114 medarbejdere, vil der af og til ske fejl.

Det er naturligvis beklageligt hver gang det sker, men at dette skulle være udtryk for, at vort personale er utroværdigt, uhæderligt, vildledende og svigagtigt, mener jeg simpelthen ikke er rimeligt eller bankens adfærd, som den er beskrevet kan berettige. Det må stå for Lund Andersens egen regning at benytte sådan et sprogbrug, men rimeligt, det er det ikke.

Jeg ved at mine medarbejdere hver dag forsøger at give vore kunder den bedst mulige rådgivning, og det i en tid, hvor love, regler, produkter og kundernes forhold konstant ændres. Men fejl det sker der og hvis vi ikke allerede har undskyldt en fejl i den konkrete sag, så lad det være gjort her.

Jeg er ligeledes sikker på, at afdelingen i Ilulissat meget gerne vil yde den korrekte kompensation, hvis det da ikke allerede er sket. Derudover vil jeg tillade mig at betvivle, at ugers eller få måneders mellemfinansiering vil afgøre en kundes økonomi ved et boligkøb, der skal betales over 20 eller 30 år. Så selvom den angivne fejl sikkert kan løbe op flere tusinde kroner, (der kompenseres), er det ikke rimeligt og ude af proportioner at betragte det som bondefangeri eller at banken fører en kunde mod økonomisk ruin.

At en fejlekspedition eller en rente på en mellemfinansiering skulle kunne forklare, at banken løbende har leveret stabile og gode regnskaber, er jeg dertil langt fra enig i. Ligeledes er jeg nødt til at sige, at det for både kunder, aktionærer og samfund er af endog meget stor betydning, at Grønlandsbanken, som den eneste man altid kan regne med som Finansieringskilde i Grønland, laver en stabil og god drift. Vi er trods alt den eneste store finansieringsvirksomhed, der er hjemmehørende i Grønland. Forestil en situation, hvor vi lukkede filialer fordi banken havde problemer, eller der var usikkerhed om at have penge stående i banken, eller om banken var i stand til at låne penge ud.

Ja sådan en situation er bestemt ikke attraktiv for nogen og derfor er det ufattelig væsentligt, at vi gennem bl.a. finanskriseårene har klaret os godt, og der aldrig har været rejst tvivl om bankens stabilitet og evne til at levere de ydelser vi skal til borgere og virksomheder i Grønland. Se blot på konsekvenserne i Island, Færøerne og Danmark, når den lokale bank kommer i problemer.

At de stabile og pæne resultater skyldes for høje priser er jeg ikke enig i.

Senest har en dansk analyse vist, at Grønlandsbankens rentemarginal stort set svarer til gennemsnittet af tilsvarende banker i Danmark. Tilsvarende har undersøgelser i Danske medier kåret os til at have det billigste billån i riget (miljø-billån) og de højeste indlånsrenter på opsparing uden opsigelse (Fri opsparing). Det er nu ikke en ambition, at vi skal være billigst eller dyrest.

Det vil da også veksle, afhængig af hvad konkurrenter og markedsvilkår betinger, men jeg mener nu godt vi kan være det bekendt. Årsagen til stabile og gode resultater i banken skyldes efter min mening mere det faktum, at vi har holdt os til det Grønlandske marked. Det er her vi kender kunderne, risici og muligheder. Dermed har vi undgået at komme i økonomisk uføre ved at sprede os til markeder, som vi ikke kender. Og så har Grønland vitterligt været bedre stillet igennem f.eks. finanskriseårene. Godt fiskeri, bloktilskuddet, et stabilt boligmarked uden flex-lån og afdragsfrihed, samt en landskasse med penge da krisen ramte verden, er hovedårsager til, at vores kunder faktisk har haft det ganske godt.

Dette smitter også af på banken og giver en bedre bankdrift, end man har set i lande, hvor krisen ramte hårdere. At vi så sikkert både har været heldige, og forhåbentlig også dygtige, til at undgå store tab og samtidig prøvet at holde styr på omkostningerne og udviklet produktpaletten, ja så skaber dette basis for en stabil indtjening. Lund Andersen mener samtidig, at vort arbejde med CSR (Virksomheders frivillige samfundsansvar) er i konflikt med den beskrevne oplevelse i Ilulissat.

Dette er jeg ikke enig i. Dog er det naturligvis en forudsætning for at arbejde med CSR, at man har nogenlunde orden i eget hus og i hvert fald forbedrer områder, der evt. måtte være i konflikt med ”ordentlig” virksomhedsdrift. Samtidig er det også helt sikkert, at der kommer et kraftigere lys på virksomheder, der erklæret har som mål at arbejde med CSR, men det gør nu ikke noget og er kun sundt. Der er ingen tvivl om, at vi som bank, kunne leve en mere stille tilværelse ved bare at passe os selv. Kort sagt undgå risikoen og omkostningerne ved at arbejde med CSR.

Vi har dog, ligesom stort set alle de store virksomheder og mange små i Grønland, vurderet, at det er afgørende væsentligt for, at Grønland kan få en stærk og sund samfundsudvikling, at vore virksomheder, ledere og medarbejdere bidrager til denne udvikling og bruger de kræfter vi har til rådighed. Ikke fordi vi er tvunget til det, men fordi det er væsentligt for landets udvikling, og dermed for os alle.

Der vil vi gerne påtage os et ansvar ud over det, der ligger i bare at drive banken og det er der heldigvis mange andre der også vil. Vi vil blive ved med at arbejde med CSR fordi det er det rigtige at gøre. Samtidig vil vi naturligvis meget gerne fortsætte, og øge dialogen med alle vores interessenter og særligt alle vores kunder om, hvor vi kan gøre det bedre og gøre en forskel for dem og for samfundet.

Skulle vi så lave en fejl, så håber jeg at vores kunder vil sige det til os så vi kan rette den. Dette gælder naturligvis også dig, Henrik Lund Andersen og den kunde du beskriver i din blog.

Med venlig hilsen Martin Kviesgaard, Bankdirektør'