International turnering

Badminton talenter fik gode resultater

Badminton Kalaallit Nunaat har i weekenden haft fire talentfulde badminton-piger med i en international ungdomsturnering på Færøerne

Julia Thomsen til venstre og Milka Brønlund til højre med deres medaljer. De deltog ved en international badminton-turnering på Færøerne i weekenden

Talentfulde badmintonspillere Tina Amassen Rafaelsen, Karolina Josenius, Milka Brønlund og Julia Thomsen deltog ved en international turnering på Færøerne i weekenden.

Pigerne opnåede fine placeringer samt vandt også nogle af kategorierne.

Flere medaljer
Milka Brønlund, der sidste måned blev tredobbelt guldvinder ved Arctic Winter Games, vandt således U17/U19A rækken i damesingle over Julia Thomsen med cifrene 15-21 21-9 og 21-17.

'Tina Rafaelsen vandt bronze i damesingle U15A og sammen med Karolina Josenius vandt de guld i U15A over førsteseedede færøsk par med 21-10 21-10.

Tina Rafaelsen tabte dog sin mixdoublefinalen mod et islandsk par i tre sæt med 21-18 16-21 19-21. Tina spillede sammen med en færøsk dreng Hákun.

Læs: Friske billeder og resultater fra badminton-GM

Næste mål
På turen med til Færøerne var Ib Hansen som holdleder og Rune Svenningsen som træner.

Næste mål for badmintonforbundet er nu Nap 2016, hvor der også sendes 8 talenter. Turen i år går til Akranes på Island i juli.

Powered by Labrador CMS