både

Bådebygger kan ikke udvide forretningen

I mere end et år har bådebygger Allan Larsen arbejdet på at få lov til at overtage et areal, der ligger tæt på hans værft. Men nu har han fået en afvisning. Det kan betyde, at Godthåb Båd og Glasfiberservice må rykke produktionen og arbejdspladserne til udlandet

Godthåb Båd & Glasfiberservice
Godthåb Båd & Glasfiberservice holder til i havnen på Iggiaa 1. Virksomheden ville gerne udvide værkstedet med arealet overfor. Men hans ansøgning er blevet afvist.

En af Grønlands få lokale bådebyggere Allan Larsen fra Godthåb Båd og Glasfiberservice ærgrer sig over, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke vil gøre mere for, at han kan udvide sit værft og potentielt fordoble medarbejderstaben. Det kan i sidste ende betyde, at han må flytte sin forretning til Polen, ligesom mange andre bådproducenter har gjort.

Har ikke meget plads
– Generelt går det rigtigt godt med forretningen. Vi laver både, og der er hele tiden efterspørgsel. Men jeg har ikke meget plads, og havde derfor håbet at få tildelt arealet på den anden side af vejen, der lige nu fungerer som oplagsplads for 11 både. Men jeg har fået en afvisning med den begrundelse, at Bådeforeningen, der har arealet, ikke vil af med det, og kommunen vil ikke inddrage arealet. De synes åbenbart, at bådoplagspladser er vigtigere end min forretning, siger Allan Larsen, der gerne ville bruge området til de færdigbyggede både, der venter på at komme afsted til fiskeområderne i nord.

Det er 36 år siden, at Allan Larsen etablerede Godthåb Både og Glasfiberservice i et skur ved siden af sit hus på Inspektørbakken. Senere flyttede han ned til Entreprenørdalen, hvor den første Nuumit slæbejolle på 10 fod blev skabt. Siden rykkede værftet ind på den nuværende adresse på Iggiaa 1.

Læs hele artiklen i et stort Motoori tillæg i ugens Sermitsiaq, få adgang til den digitale udgave herunder:

Powered by Labrador CMS