u8 fodbold

B-67 børn gjorde rent bord

U8-fodboldhold vandt deres pulje komfortabelt ved en stor turnering i Island

Fodbolddrengene stillet op til fotografering
Offentliggjort

I denne uge er B-67’s U8 fodboldhold til en stor turnering i Island, hvor 1.800 drenge deltager.

Turneringen er niveauopdelt, hvor A-rækken er forbeholdt Islands bedste klubber. Og inddelingen går helt ned til række H.

Rykkede op
B-67 var oprindeligt tilmeldt C-rækken, da man ikke kendte holdets niveau i forhold til de islandske hold.

Inden turneringstart spillede man to træningskampe mod A- og C-holdet fra IA Akranes. Her spillede B-67 1-1 mod A holdet, mens drengene vandt 8-0 mod deres C-hold. Derfor blev man rykket op i B-rækken.

Læs: B-67 fodboldbørn på vej til Island

I B-67’s pulje skulle man fredag spille tre indledende kampe. Første kamp mod Fram blev vundet 7-0. I anden kamp vandt man 8-2 over Stjarnan. Og i den sidste kamp vandt holdet 8-0 over Trottúr.

Vandt puljen
Det betød, at B-67 vandt deres pulje komfortabelt.

- Drengene har vist, at de helt klart kan begå sig i A-rækken, hvilket de beviste i træningskampen mod Akranes’ A-hold. Så det var ærgerligt, at det ikke lykkedes at blive placeret i A-rækken. Vi kunne i de første tre kampe se, at der var stor klasseforskel. Vi håber, at de næste kampe byder på større modstand, påpeger Ingo L. Bisgaard fra trænergruppen.

Fem kampe
Lørdag og søndag byder på i alt fem kampe, hvor man skal op imod andre puljevindere i B-rækken.

Powered by Labrador CMS