Fredag, marts 13, 2015 - 08:17

AWG’s internationale komité blåstempler AWG2016

Foto: Leiff Josefsen
AWG’s internationale komité er rejst fra Nuuk med et godt indtryk
 

De faciliteter, der skal bruges, når AWG2016 løber af stablen om præcist et år, lever alle op til de internationale regler og de krav, AWG stiller. 

Sådan lyder vurderingen fra Arctic Winter Games' internationale komité, som torsdag rejste fra Nuuk efter et fire dage langt besøg. 

- Vi har set fine faciliteter, der er klar til brug, siger præsidenten for AWGIS, Jens Brinch.

Se stort galleri: AWG2016 på fuld charmeoffensiv

Læs: Nuuk får besøg af AWG’s komité

Alt fra idrætsanlæg over badeforhold, indkvartering til sikkerhed for deltagerne er blevet set efter i sømmene, og en godkendelse er ikke nogen selvfølge. 

- Det er meget normalt, at vi giver værterne besked på at lave forbedringer. Hvis vi vurderer, at der mangler 200 brusere, må de bygge 200 brusere, fortæller Jens Brinch i en pressemeddelelse.

Frivillighed og inddragelse af lokalsamfundet er også et område, Nuuk har imponeret præsidenten for AWG’s internationale komité, ligesom komiteen roser opbakningen fra selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit