Arctic Winter Games

AWG: Alle tre fodboldhold i semifinalerne

Alle tre fodboldhold fra Grønland er klar til at spille om medaljer ved Arctic Winter Games

Olina Kristiansen i rødt takker for kampen mod Nunavut

Man skal aldrig opgive håbet efter en dårlig start.

Det var lektien i fodboldturneringen ved Arctic Winter Games i Fairbanks. Yngrejuniorer hos drenge fra Grønland fik en dårlig start i turneringen og tabte i de to første kampe. Nu bliver drengene bedre i takt med, at de får spillet flere kampe og bliver mere sammenspillet.

Læs: AWG: Onsdag endte med god medaljehøst

Yngrejunior drenge kvalificerede sig til semifinalen med en 7-1 sejr over Nordvestterritoriet torsdag. Dermed er holdet for alvor kommet kommet i gang med to sejre efter to nederlag.

Pigeholdet er også i semifinalen med en knusende 14-1 sejr over Nunavut onsdag eftermiddag, mens det eneste ubesejrede grønlandske hold, ældre drengejuniorer vandt 8-1 over hjemmeholdet Alaska. Dette hold skal i nat klokken 2 grønlandsk tid spille mod Nordvestterritoriet om førstepladsen i gruppen.

Fodboldturneringen fortsætter fredag med semifinaler og slutter lørdag med medaljekampe.

Læs artikler om Arctic Winter Games her

Powered by Labrador CMS