Arctic Winter Games

AWG: Onsdag endte med god medajlehøst

Grønlands medaljehøst er nu på 13 medaljer inden torsdagens konkurrencer ved Arctic Winter Games

Mathias Mark og Jonas Strømsted med deres medaljer i slopestyle

Grønlandske sportsfolk i snowboard, Arctic Sports og Dene Games vandt fem medaljer tilsammen ved onsdagens konkurrencer ved Arctic Winter Games i Fairbanks. Flere sportsgrene har også gode medaljechancer.

Læs: AWG: Badminton styrer mod flere medaljer

Snowboarderen Mathias Mark har nu vundet tre medaljer ved Arctic Winter Games i Fairbanks i Alaska. Den tredje medalje blev vundet i disciplinen slopestyle, hvor han vandt sølv, mens Jonas Strømsted fra Nuuk vandt bronze i samme konkurrence. Deltagerne i slopestyle laver forskellige tricks på en snowboardbane, hvor øvelserne bliver bedømt af dommere. Mathias Mark har allerede vundet guld i slalom og rail jam.

Handgames
Arctic Sports-udøveren Tonny Fisker fra Nuuk har nu også vundet tre medaljer ved Arctic Winter Games, da han onsdag vandt bronze i disciplinen triple jump. Det er trespring, hvor Tonny Fisker sprang 10,87 meter. Drew Bell fra Nunavut vandt konkurrencen, da han sprang 11,09 meter.

Grønlandske deltagere i indianernes sportsgren Dene Games vandt to sæt medaljer onsdag i disciplinen hand games. Juniordrengene, der debuterede i den disciplin, vandt guld. Herreseniorer nåede også finalerunden, men tabte til Nordvestterritoriet og måtte nøjes med bronzemedaljen.

Læs artikler om Arctic Winter Games her

Powered by Labrador CMS