Atassut tæppebomber med KNI-spørgsmål

Ovenpå den seneste tids voldsomme uro i KNI A/S ønsker Atassuts to medlemmer af Inatsisartut Gerhardt Petersen og Knud Kristiansen nu blandt andet at finde ud af, hvad Naalakkersuisuts planer er med det 100 procent selvstyreejede selskab.

Derfor sender de to Atassut-politikere hele 17 spørgsmål afsted til Naalakkersuisut.

Læs "KNI bekræfter koncernchefens exit"

Læs "KNI's koncernchef fyret"

Læs "Voldsom uro i KNI"

Spørgsmålene er:

• Hvilke overordnede planer har Naalakkersuisut omkring KNI A/S?

Der er lavet et omfattende strategiarbejde i KNI A/S – 'Mod 2016'

I den forbindelse vil vi gerne have svar på følgende spørgsmål:

• Er der elementer i denne strategiplan, der direkte medvirker til øget konkurrence med private erhvervsdrivende? I så fald hvilke?
• Ligger der i 'Mod 2016' en plan for en yderligere opsplitning af forretningsområder, der kunne medvirke til større transparents? F.eks. at Polar Oil fremadrettet drives som en selvstændig virksomhed og positivt medvirker til den samfundsmæssige udvikling ved en større udbyttelodning?
• Er der konkrete planer om, hvordan det massive underskud i varedivisionen nedbringes?

Stabe i KNI A/S er en fælles administrativ funktion for alle datterselskaberne i KNI A/S, herunder Pilersuisoq, Pisisa, Neqi A/S, KNI Engros og Polaroil. Stabe varetager bl.a. økonomi, HR, IT-funktion samt direktion for selskaberne.

I forbindelse med Stabe vil vi gerne have svar på følgende:

• Selskabet eller divisionen genererede et samlet overskud på 18,3 millioner kroner, som bliver modregnet direkte i det samlede resultat i KNI A/S, hvordan tilsikres at omkostningsfordelingen således er retvisende i de pågældende selskaber, da det må formodes, at der er en fordelingsnøgle, der skal følges over for datterselskaberne?
• De ekstraordinære omkostninger der ligger i Stabe, der primært vedrører IT-udvikling og ekstern assistance, vedrører de alle datterselskaber, eller er forbruget direkte relateret til et, eller flere selskaber, og i givet fald hvilke?
• Hvordan sikrer KNI A/S, at der er vandtætte skodder mellem selskaberne, således at Oliedivisionen ikke helt eller delvist financierer den fælles driftsenhed – Stabe, for de øvrige selskaber i KNI A/S, herunder Pilersuisoq, Pisisa.gl, KNI Engros, Neqi A/S samt Polaroil?
• Ville det ikke tjene samfundet bedre, hvis der var større transparens i selskaberne, således at Butiksdrift var et selvstændigt drevet selskab og oliedivisionen også blev drevet selvstændigt i i andet regis, således, at risikoen for at Polaroil ikke 'pludselig' finansierede driften af KNI A/S' butikker og onlineaktiviteter?
• Som regnskabet er stillet op i KNI A/S for 2012/13, bl.a. 15 i regnskabsberetningen, er det tydeligt, at Polaroil direkte dækker underskudsgivende dele af KNI A/S. Denne forskel kunne være endnu mere tydelig, hvis funktionen Stabe aflagde en mere transparent regnskab, hvor de egentlige omkostninger hertil fremgår og den egentlige fordeling heraf i de respektive datterselskaber. Hvad var KNI A/S' samlede omkostning i det fælles driftsselskab, og hvor stor en andel af omkostningen ligger i de respektive datterselskaber? Hvordan fastlægges fordelingsnøglen?

Den KNI ejede webshop pisisa.gl blev etableret fra KNI's side, dette for at nedbringe lagerbindingerne i Pilersuisoqs butikker i bygderne på nonfoodprodukter. Samtidig var der mulighed for at tilbyde KNI A/S bygdekunder et mere varieret sortiment inden for specielt Nonfood. Tilsyneladende er Pisisa.gl blevet 'hele Grønlands' handelsportal, hvor man i bybilledet, på de nationale medier samt i Air Greenland A/S kan se en markant markedsføring af handelsportalen. Dermed må det konstateres, at Pisisa.gl er gået i direkte konkurrence med private handlende i byområderne.

Det afføder følgende spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. Pisisa.gl's egentlige formål og drift.

• Er det et bevidst valg fra KNI A/S´s side at være så markante i alle de større byer, eller er det kommet til efter godkendt strategi?
• Hvor stort er det årlige driftsbudget for Pisisa.gl:

a) Samlet
b) Personaleomkostninger
c) IT-drift
d) Markedsføring

• Hvor stor en del af marketingsbudgettet anvendes i de byer, hvor Pilersuisoq ikke er til stede rent fysisk?
• Hvor stort er det årlige over- eller underskud? Såfremt der er et underskud i selskabet, hvordan dækkes det så ind i forhold til KNI øvrige forretningsområder?
• Hvor stort er den samlede investering i opbygningen af selve handelsportalen, og er der i den forbindelse gjort forsøg på at indenlandske virksomheder kunne være hoved- eller underleverandører til projektet?
• Står den samlede investering mål med det forventede afkast i de pågældende bygder?
• Er det rimeligt, at et selvstyreejet selskab driver kommerciel onlinehandel på markedsområder, hvor private udbydere selv er i stand til at tilbyde denne løsning?
• Hvor stor en andel af henholdsvis udviklingsomkostningerne og drift er placeret i fællesfunktionen Stabe i KNI?