efter højere brændstofpriser
Atassut: Priser på brændstof stiger for meget
Atassut vil have Naalakkersuisut til at gribe ind over for de høje brændstofpriser
Atassut er imod de prtisstigninger, som fredag den 1. august blev gennemført i hele landet.
De betyder, at diesel og gasolie stiger med 54 øre fra 6,11 til 6,65 kroner, at benzin stiger med 39 øre fra 6,11 til 6,50 kroner, og at petroleum stiger md 55 øre fra 6,21 til 6,76 kroner. Priserne er inklusiv en miljøafgift på 10 øre.
Læs her om forhøjelsen af brændstofprisen fra 1. august 2014.
- Vi er især bekymrede for, at sådan en prisstigning vil ramme skævt i det grønlandske samfund, hvor det primært er lavindkomstgruppen i bygder og yderdistrikter, der må betale den højeste pris, idet hovedparten af deres boliger bliver forsynet med olie. Dernæst er vi bekymrede for, at fiskerne og fangerne, der til dagligt har store økonomiske udfordringer, bliver ramt hårdt, forklarer medlemmer af Inatsisartut Knud Kristiansen og partiformand Gerhardt Petersen, Atassut.
De stiller nu et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om, hvordan regeringen forholder sig til prisstigningerne på brændstof.
De vil også gerne vide, om Naalakkersuisut som ejer af Polar Oil kunne have grebnet ind og forhindret prisstigningen og forlangt at virksomheden i stedet foretager besparelser.
Atassut vil også gerne vide, om Naalakkersuisut vil gribe ind efterfølgende og forlange, at priserne igen sættes ned til det tidligere niveau.
Og endelig vil partiet gerne vide, om Naalakkersuisut vil arbejde for, at Polar Oil ikke bliver udhulet af den øvrige KNI koncern.
Som bekendt er Atassut fortaler for, at Polaroil bliver adskilt fra den øvrige KNI-koncern.
- Vi mener, at det ikke blot vil skabe transparens men også sikre, at Polaroil har dækning nok til at vedligeholde enhedens materialer og lagerdepoter, siger Knud Kristiansen og Gerhardt Petersen i forbindelse med deres spørgsmål.
De ser frem til, at Naalakkersuisut fremkommer med en analyse af KNI A/S med koncernens fremtidige ejer strategi, og hvor man kan se fordele og ulemper ved en opsplitning af KNI og Polar Oil i to selvstændige selskaber.