besparelser

Atassut i Qaasuitsoq: Besparelser i sundhedsvæsenet er en fejl

Medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia for Atassut kritiserer sit parti samt koalitionspartierne, fordi Naalakkersuisut har fundet frem til besparelser i sundhedsvæsenet, der vil ramme især Qaanaaq og Qasigiannguit

Kommunalbestyrelsesmedlem for Atassut i Qaasuitsup Kommunia Masauna Peary. Arkivfoto

Naalakkersuisuts mål er at finde 50 millioner kroner i årlige besparelser på finansloven for 2015.

Sundhedsvæsenet vil blive ramt af besparelser, og især Qaanaaq samt Qasigiannguit bliver ramt.

Kommunalbestyrelsesmedlem for Atassut i Qaasuitsup Kommunia Masauna Peary, der selv er fra Qaanaaq, kan ikke forstå, at disse to byer skal rammes af besparelserne.

- Der er jo været besparelser i sundhedsvæsenet i Qaanaaq og Qasigiannguit før. Og nu foreslår Naalakkersuisut igen, at der skal være besparelser. Jeg sætter spørgsmåltegn ved Naalakkersuisut. Det er, som om de sætter vores liv på spil, raser Masauna Peary i en pressemeddelelse.

Peary: Træk forslaget tilbage

Og han fortsætter:

- Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor Atassut går ind for yderligere besparelser i sundhedsvæsenet. For i valgkampen stod partiet for 'mennesket i centrum'. Jeg vil gerne foreslå, at Atassut arbejder ud fra de ord.

Derfor kræver Masauna Peary, at Naalakkersuisut trækker deres forslag tilbage.

Powered by Labrador CMS