Atassut fejrer deres 40 års jubilæum

Atassut, der blev etableret i 1978, får flere unge medlemmer. Det glæder partiets næstformand.

Partiets generationsskifte glæder næstformanden.

Partiet er blevet stærkere som parti, mener partiets næstformand.

- Atassut har de sidste 40 år haft stor indflydelse i Grønlands politik, og har stadig meget indflydelse. Partiet har flere afdelinger i landet, hvor vi oplever fremgang i valg til bygdebestyrelser, kommunalbestyrelse og inatsisartut. Vi er et stærkt parti, hvor vores styrke også er at samarbejde, skriver næstformand i Atassut, Qulutannguaq Berthelsen i en pressemeddelelse.

Generationsskifte i partiet

Partiet er meget taknemlig for de tidligere formænd, skriver næstformanden. Men gør også opmærksom på, at det er glædeligt at der sker en generationsskifte i partiet, hvor flere unge melder sig ind til partiet.

- Der er et tydeligt generationsskifte i partiet, hvor vi får flere unge medlemmer, vi står klar til at tage ansvaret, og vi er klar til at arbejde for samfundet. Vi husker dog, at vi også skal arbejde sammen med partiets ældre, der har meget erfaring i bagagen, fremhæver Qulutannguaq Berthelsen.

I medgang og modgang

Partiet har haft meget modvind, det erkender Qulutannguaq Berthelsen. Ved sidste valg til inatsisartut har partiet måtte samle underskrifter for overhovedet at kunne stille op til valg. Det grundet at partiets medlemmer har skiftet parti under den sidste valgperiode. Men at partiet nu deltager aktivt i politik skyldes, at partiet klarer sig godt, mener næstformanden.

- Vi vil gerne arbejde for indflydelse i samfundet, derfor er vi med i koalitionen. Det er bemærkelsesværdigt, at partiets to medlemmer i Inatsisartut begge er unge, og at den ene af de to naalakkersuisut også er ung. Det beviser, at den yngre generation af partiet også kan være med til at regere.

Der er kaffemik i Nuuk, lørdag den 10. november, i forbindelse med partiets 40 års jubilæum.

Powered by Labrador CMS