karriere

Arnakkuluk Jo Kleist får topstilling i Tele-Post

Den tidligere souschef for AWG bliver kommunikationsdirektør

Arnakkuluk Jo Kleist

Arnakkuluk Jo Kleist tiltræder den 1. oktober som kommunikationsdirektør i Tele-Post, oplyser den selvstyreejede virksomhed.

Arnakkuluk Jo Kleist har de seneste år været en af hovedkræfterne i Arctic Winter Games 2016, hvor hun var souschef og blandt andet havde ansvaret for kommunikationen i projektet. Og før det var hun kommunikations­medarbejder i Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs: Nina og Arnakkuluk fik samlet 42.000 kroner ind for Røde Kors

Sygdom
Arnakkuluk Jo Kleist overtager stillingen som kommunikationsdirektør efter Ivalo Egede, der selv har ønsket at stoppe på grund af sygdom. Det seneste halve år har Anne Rønne varetaget den strategiske kommunikation i teleselskabet.

Dobbeltsproget
- Jeg er rigtigt glad for, at det er lykkedes at ansætte en veluddannet og erfaren ung kommunikatør. Arnakkuluk Jo Kleist, der er kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet, har gjort det rigtigt godt i AWG. Og hun har ligeledes den styrke, at hun er dobbeltsproget, hvilket er helt essentielt for kommunikationen i et selskab som vores. Jeg er jo selv fra Færøerne, og mestrer desværre ikke det grønlandske sprog, understreger koncernchef Kristian Reinert Davidsen i en pressemeddelelse.

Læs: De skal stå i spidsen for AWG 2016

Powered by Labrador CMS