armbrydning

Armbrydningslegende besøger Nuuk

På tirsdag vil der være en armbrydningskamp mellem Minik Johansen fra Nuuk og den svenske legende inden for sporten, Anders Karlsson

Den grønlandske armbryder Minik Johansen møder den svenske legende i sporten, Anders Karlsson, tirsdag på Nuuk Center

Armbrydningslegenden fra Sverige, Anders Karlsson, besøger Nuuk i denne uge.

Her skal han være med til at få flere armbrydere i Grønland.

- Han skal møde Minik Johansen på Nuuk Center tirsdag i en Super Match. Og han skal også stå for træningen, hvor der vil være kampe, styrketræning og han viser også forskellige teknikker, oplyser armbrydningsklubben Nanoq Pullers.

- Hvem er favoritten til at vinde Super Matchen?

- Det er svært at sige, for Anders Karlsson er ikke længere aktiv som armbryder. Nu er han mere træner og dommer, og deltager ikke ved internationale turneringer længere. Men selvfølgelig håber jeg på, at Minik Johansen vinder.

Armbrydningsklubben Nanoq Pullers har lært at kende Anders Karlsson gennem armbrydningsturneringen, Golden Arm.

- Vi har deltaget ved denne turnering fem gange, og vi har fået en god kontakt med ham. Han var i Australien sidste år for at træne armbrydere. Jeg håber på, at han vil være med til at løfte sporten her i Grønland, lyder det fra armbrydningsklubben.

Anders Karlsson har blandt andet vundet VM-sølv og EM-bronze.

Powered by Labrador CMS