Lufthavne

Arkitektkonkurrence om nye lufthavne

Kalaallit Airports afholder arkitektkonkurrence for terminal- og servicebygningerne i de nye lufthavne i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk .

Offentliggjort

Kalaallit Airports bestyrelse har besluttet, at der skal afholdes arkitektkonkurrence for terminal- og servicebygningerne i de nye lufthavne i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk.

Forslagene skal ifølge en pressemeddelelse fra Kalaallit Airports have et grønlandsk særpræg og sætte moderne passagerkomfort i højsædet.

- Jeg føler mig overbevist om, at etableringen af gode passagersfaciliteter ikke blot er med til at højne kundernes komfort og tilfredshed ved at rejse til og fra Grønland, men at det også vil kunne yde et væsentlig økonomisk bidrag til selskabets drift, skriver bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen.

I juni vil mulige deltager blive inviteret til at deltage i en første udvælgelsesrunde, prækvalifikationen.

I august vil de firmaer blive udvalgt, der skal deltage i selve arkitektkonkurrencen. De skal så aflevere deres forslag i november.

Kalaallit Airport opfordrer interesserede, der ønsker at etablere butikker eller leje kontorfaciliteter i lufthavnene om at melde sig på banen.

Powered by Labrador CMS