formandsopgør

Arbejdsro – eller stilhed før stormen

Konflikten i Siumut om hastigheden i selvstyreprojektet forsvinder ikke med Kim Kielsens genvalg

Siumut landsmøde i Sisimiut

- Nu har vi fået arbejdsro, sagde Siumuts genvalgte formand Kim Kielsen til Sermitsiaq efter partiets lands­ møde i Sisimiut

Men det vil være naivt at tro, at konflik­ten i Siumut om hastigheden i selvstyre­ projektet er afblæst.

Det skriver Sermitsiaq i en analyse af formandsvalget.

LÆS: Kim Kielsen vinder suverænt formandsopgør

19 af de 68 delegerede - eller tæt på en tredjedel - stemte på Vittus Qujaukitsoqs kompromisløse linje, mens 48 stemte for Kim Kielsens pragmatiske holdning til selve datoen for Grønlands uafhængighed.

Derfor vil debatten fortsætte.

Kim Kielsen skal efter formandsvalget beslutte, hvordan han vil forvalte sejren og skabe den arbejdsro, som han finder så afgørende for at kunne løse de grundlæggende problemer i samfundet, der efter hans opfat­telse er hele forudsætningen for indførelse af selvstændighed.

LÆS: Lars-Emil: Mit sidste landsmøde som politiker

Kim Kielsen kan vælge en pragmatisk linje, hvor han lader de nuværende kriti­kere komme til orde - og så håbe på, at Siumut­gruppen i den næste valgperiode er mere loyal overfor hans politiske projekt.

Eller Kim Kielsen kan vælge at udnytte sit momentum og tage konfrontationen med de politikere, som modarbejder hans politik om selvstændighed for vore børn og børnebørn.

LÆS: Kim Kielsen efter genvalg: Resultatet giver ansvar

Den konfrontation kan allerede komme. når der skal vælges formand for Inatsisartut 22. september.

Hvis Inatsisartut vælger en anden formand end Lars-Emil Johansen, skal Kim Kielsen have opbakning fra Siumut-gruppen i landstingssalen. Kim Kielsen vurderer, at magtbalancen i Inatsisartut mellem ham og Lars-Emil Johansen står 7-4.

LÆS: Trods stort nederlag: Jeg opgiver ikke

Kim Kielsens kaffeklub består, såvidt Sermitsiaq erfarer, foruden ham selv af Anders Olsen, Ineqi Kielsen, Jens-Erik Kirkegaard, Jess Svane, Laura Táunajîk og Vivian Motzfeldt.

Lars-Emil Johansens kaffeklub består, såvidt Sermitsiaq erfarer, foruden ham selv af Martha Lund Olsen, Nikolaj Jeremiassen og Jens Immanuelsen.

Læs mere om sagen i Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS