boliger
Arbejdsgruppe skal kigge på Narsaq-lejere
Kommune Kujalleq og naalakkersuisoq for boliger har nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal belyse problematikken med Ini-lejere, der bliver smidt ud i Kommune Kujalleq, især i Narsaq
Borgmester i Kommune Kujalleq, Siumuts Jørgen Wæver Johansen, og naalakkersuisoq for boliger, byggeri og infrastruktur, Atassuts Knud Kristiansen, har indgået en aftale om at få dannet en arbejdsgruppe, der skal belyse udsættelsesproblematikken i Kommune Kujalleq.
Annonce
Læs: Kujalleq-borgmester vil have indført løntræk til huslejen
Arbejdsgruppen skal inden 1. juni undersøge boligrestanceproblematikken i primært Narsaq, men også i de øvrige bosættelser i kommunen, skriver politikerne i en fælles pressemeddelelse.
Læs: Knud Kristiansen afviser at indføre en ‘kiffaq-konto'
Ifølge Jørgen Wæver Johansen og Knud Kristiansen skal arbejdsgruppen udarbejde oplæg til, hvorledes det kan sikres, at huslejerestancer ikke opstår i fremtiden.