Anmeldelse: Magi og stjernedrys

Fredag
Hitmageren Frederik K. Elsner, der er kendt fra flere bands som Nanook, Kishima og Kimmernaq, sidder på en stol med sin guitar i hånden. Han har på kort tid formået at indtage publikums hjerter, selvom det ikke er lang tid siden, han udgav sit første solo album med kunstnernavnet F. Og da han hev sit trumfkort i frem i form af den tidligere prismodtager Ole Kristiansen fra Aasiaat, var det som om, at jubelen ingen ende ville tage.

- Pinerrarissuaq, synger de.

To generationer af ikoner og flerstemmige guitarer og stemmer i et skær af grønt lys, der er kendt for at være håbets farve, fik alle tvivlere til at se sandheden i øjnene og modet til at springe ud i det store eventyr, som livet nu engang er og fortsætte med at kæmpe for eksistensberettigelse.

- Han rev tæppet væk under mig med sit album. Det var som om, at tid og sted flød sammen. Musikken ramte hver en nerve i mig. Jeg måtte se ham live, siger en kvinde tæt på de 50 år.

- Ikusimiaq, synger nattens dronning, Kimmernaq Kjeldsen.

Hun synger om en gammel uhyggelig historie om en langhåret kvinde, der ikke kan gå og som bruger sine albuer som ben og slæber sig hen over jorden og skræmmer alle i nærheden. Historien er gået fra mund til mund i generationer og hendes guitarist, Frederik K. Elsner, har skrevet den om til en sang.

Med svedperler på panden og med lynende øjne står en af de største Grønlandske guitartalenter og giver den gas. Han er kommet hele vejen fra Ilulissat for at give publikum den bedste oplevelse. René Fleischer i fri udfoldelse og lyden af en kunstner er leveret.

- Nuummææ, Nuuk Nuuk, Nuummææ, synger hip hop-gruppen Nuuk Posse.

Det er 25 år siden, de udgav deres første album "Sussa Appinnagu" og drengene, som er blevet til nogle fine gråhårede mænd, formår stadigvæk at løfte stemningen op, mens fansene sang med til de kendte sange.

- Det er dem, jeg er kommet for. Jeg er vokset op med deres sange, siger en kvinde på omkring 35 år.

Hun hopper med til alle numrene og synger med dem, mens hendes lange brune hår flagrede til alle sider.

Men aftenens største oplevelse var helt sikkert musikgruppen fra Aasiaat. Deres udødelige musik fra de oprørske 70-ere og de glade 80-ere har stadigvæk godt tag i publikum. Den ene generation efter den anden synger med guitaristen Viila Sandgreen og gruppens forsanger Angut Clasen.

- Det kalder jeg musik. Sådan føles livet nemlig - barsk, hård og alligevel så smukt. Det er derfor jeg altid kommer til deres koncerter, når de endelig er i byen, siger min sidemand på omkring de 40 år.

Lørdag:
- Secure Escape er lyden af revolution i den nyere tid med de hårde og eksperimenterende toner og så synger de på engelsk, forklarer en mand i 30-rne, som jeg talte med.

- Jeg elsker, når mainstream-udgivelser bliver brudt af en ny lyd. Det skaber ligesom en balance, da der skal være til alle, siger han og forsvinder i menneskemængden for at komme tættere på scenen.

Gruppen er ny, men har allerede formået at få deres egen skare af fans. Med forsangeren Jukka Wagnholdt var det som om, at publikum vågnede op til dåd, nu er der ved at ske noget. Jeg vil holde øje med fremover!

- Uummaak, seqinersuup inui, synger Siiva Fleischer fra Zikaza.

80-ernes store stemme fyldte hele den store foyer og med guitaristen Hans Jukku Noahsen ved sin side kunne intet gå galt. Lyden gik rent ind i nerverne og alle fibrene i kroppen sitrede og vi blev alle som unge og udødelige.

- Jeg er helt vild med den glade stemning hos dem. Jeg tager til alle deres koncerter, når jeg kan, siger en kvinde i 20-rne.

Der har været tvivl over Akisuanerit Festivals valg af topnavn i år, det blev det danske rockband Mew. De har turneret i blandt andet i Japan og Autralien, før turen gik til Nuuk. Har du mulighed for at bruge et par minutter, så find dem på Youtube, tag høretelefoner på og skru lyden op og læn dig tilbage på sofaen og lad dig rive med til for eksempel Carry Me To Safety. Det er mystisk musik, dejligt forunderligt, men også herligt opløftende. Har du hang til fede lysshows og musikvideo i baggrunden, så er denne gruppe lige noget for dig.

- Jeg er kommet for Siissisoq, der altid gør det så godt med deres hårde rock. Men jeg må indrømme, at jeg er noget overrasket over Mew. Jeg skal helt sikkert købe et album, siger en glad pige i 30-rne.

Men aftenens største gruppe er helt sikkert 90-rnes store band, Siissisoq, fra Uummannaq. Denne gang spiller de med oprindelig besætning, siden sangeren Jens Samuelsen er kommet tilbage til bandet efter en pause.

- Jeg har været til flere af deres koncerter, men jeg har ventet længe på at opleve dem med Jens Samuelsen, jeg glæder mig helt vildt, siger en mand i 40-rne med strithår og en øl i hånden.

Og de leverede varen. Deres hårde rock med blandt andet sangen Nersussuaq gik rent ind i blodet og fik publikum i ekstase. Folk gik amok og det blodrøde lys fik overtaget hver en nerve i kroppen. Slip alle hæmningerne og fordommene. Gør, hvad der gør dig glad. Spis, elsk og lev! Tro på, at det nok skal gå, selvom det kan gå lidt skævt ind imellem. Livet er til for at blive levet!