Untouched

Anmeldelse: Drengerøve i reklamefilm for frihed

Untouched er en snescooterfilm, der giver fingeren til janteloven og fortæller en historie om venskaber i fjeldet og giver en introduktion til snescooter-sporten i Nuuk

Nuuk Bagland og Godthåbsfjorden bliver udforsket i Untouched

Untouched er en film, der er lavet til to målgrupper: Nuumiutter og fans af vintersport.

Nuumiutter fordi filmen fortæller en fin historie om en i hovedstaden lidt overset sport, og fans af vintersport fordi der er masser af sne og eventyr i Untouched.

En lang trailer
Filmen kan næsten minde om en reklamefilm for det at køre på snescooter.

En smule forvirende er det, at snescooter-kørerne i Untouched bærer jakker med filmens navn på.

Fyrene bag Untouched: Mala Johnsen, Arny koor Mogensen, Amos Frederiksen er ikke bange for at bruge store armbevægelser, og traileren til filmen blev lanceret i august måned som en del af et længere forløb med markedsføring.

Se video: 'Sejler' med snescooteren

Det er befriende med filmfolk og sportsfolk, der ikke er bange for at trodse janteloven, og det passer godt til det høje tempo og til den tætte hørm af benzin i Untouched.

Privat støtte til filmen
Snescooter-banden er ligeglade med kulturlivets regler og normer, og filmen er også blevet til på en helt anden måde end andre film.

I stedet for at skrive fondsansøgninger til nordiske fonde og til selvstyret, så har de fået økonomisk opbakning fra en lang række af private virksomheder i Nuuk og Sisimiut, og det er befriende.

I filmen følger man fem kørere i Nuuk, der fortæller om deres filosofi, og om hvorhenne de kører, samt to 'veteraner', der beretter om de allerførste langture på snescooter i Godthåbsfjorden.

Kører mod Sermitsiaq på vandet
De unge mænd forsøger sig i filmen med to livsfarlige stunts, som man ikke skal lege med selv 'derhjemme'. Sidelæns kørsel på en skrænt går galt, og én af kammeraterne fanges under et sneskred, men de redder ham ud.

På åbent vand forsøger en anden kører at passere fjorden i et rekordforsøg, hvor flere både, en helikopter og et par vandscootere er involveret.

Hvorfor Untouched?
Efter en time i biografen med tung bas, høj adrenalin og lokalhistorie fra Nuuk kan man ikke være andet end glad.

Det gælder osse, selvom historien ikke er så dyb og dramatisk, og at man på intet tidspunkt får nogen forklaring får på, hvorfor filmen hedder Untouched.

Se trailer: Grønlandsk snescooter-film kommer snart

Filmen går i første omgang i Katuaq i Nuuk til og med den 2. december

Powered by Labrador CMS