Anklage om kammerateri

Tillægget Politiko i Berlingske Tidende lørdag bringer en meget kritisk artikel om det Siumut-styrede Naalakkersuisut.

Berlingske har ifølge avisens oplysninger talt med en lang række højtplacerede kilder i grønlandsk politik, embedsværk og erhvervsliv. Kilderne fortæller samstemmende, hvordan der efter landstingsvalget i foråret, hvor Hammond kom til roret, er sket en genopblomstring af en særlig politisk kultur, hvor eliten ofte kender hinanden indgående. Kilderne beskylder det nye Naalakkersuisut for politisk motiverede ansættelser, vennetjenester og besynderlige afskedigelser, fremgår det af avisen.

Flere kilder fortæller til Berlingske, at ansættelsen af Carsten Frank Hansen havde tydelige politiske undertoner. Han er gode venner med Siumuts Inatsisartut-formand Lars-Emil Johansen og Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammonds departementschef Svend Hardenberg, oplyser berlingeren og skriver, at den 44-årige Carsten Frank Hansen – hvis højeste post hidtil havde været at lede andelskassernes afdeling i Odense med en håndfuld ansatte – er en god ven af Johansen-familien, vurderer Berlingske.

Berlingskes kilder hævder således, at der har ligget et tungt politisk pres fra partitoppen i Siumut på selvstyrets ansættelsesudvalg for, at Carsten Frank Hansen skulle have jobbet. Han endte med at blive valgt ud af syv ansøgere til stillingen som departementschef.

Jan H. Lynge Pedersen-sagen
Berlingske nævner også historien om, hvad avisen kalder 'den højt respekterede og fagligt dygtige departmentschef Jan H. Lynge Pedersen', der blev fyret uden begrundelse af finansminister Vittus Qujuakitsoq.

Et tak for sidst, lyder det fra politiske iagttagere i Grønland. Vittus Qujuakitsoq blev nemlig i sin tid fyret af direktionen i KNI fra et job som kommunikationschef efter at være udeblevet fra sit job i længere tid – og ikke af KNIs forretningsudvalg, der bl.a. bestod af Jan H. Lynge Pedersen og Vagn Andersen, skriver Berlingske.

Den overraskende fyring var ifølge politiske iagttagere i Grønland den første af flere aktioner fra den politiske elite og partitro og loyale embedsmænd mod personer i ledende stillinger i selvstyreadministrationen og selvstyrets erhvervsvirksomheder, der er kommet Siumut på tværs gennem årene. I det hele taget har der været en åreladning fra det grønlandske embedsværk, siden Siumuts valgsejt i foråret, skriver Berlingske.

Svend Hardenbergs ansættelse
Ansættelsen af landets øverste embedsmand, Svend Hardenberg, departementschef for Aleqa Hammond i Formandens Departement nævner Berlingske som et eksempel på en politisk udnævnelse af en topembedsmand, der har nære forbindelser til Siumut.

Aleqa Hammond opfordrede Hardenberg til at søge stillingen, fortæller flere kilder til Berlingske. Der kom fire ansøgninger til jobbet. Det fire mand store ansættelsesudvalg vragede imidlertid Hardenberg og pegede på to andre, der var bedre kvalificerede.

Derefter gav Naalakkersuisut besked om, at Hardenberg skulle indstilles. For Aleqa Hammond ville have ham som sin departementschef, påstår Berlingske og oplyser, at i det spegede spil valgte to af ansøgerne til stillingen at trække sig i frustration over landsstyrets indblanding.

To medlemmer af ansættelsesudvalget valgte derefter at pege på ham. Et tredje medlem sagde fortsat nej til at indstille Hardenberg, mens et fjerde medlem ville have stillingen genopslået.

Enden på historien blev, at Aleqa Hammond valgte Svend Hardenberg til posten som øverste embedsmand. Han tiltrådte 1. juli. For topjobbet får han årligt 985.000 kroner i løn, 98.500 kroner i pension og et passende tillæg, oplyser Berlingske.

Investorerne bliver nervøse
Ifølge Berlingske snakker embedsmænd på gangene i selvstyret i Nuuk i denne tid om, at de godt kan forstå, hvis udenlandske investorer, det vil sige banker og pensionskasser, bliver bange for at investere i Grønland. Det er op ad bakke for embedsmænd, som over for investorer prøver at tiltrække potentielle investorer til infrastrukturprojekter, for eksempel havne- og lufthavnsbyggerier og mineprojekter.

- Hvis der er lidt for mange sjove historier i Grønland, så begynder det at smitte af på kreditværdigheden. Og vi er allerede ved at nærme os smertegrænsen. Landsstyret har efterhånden mistet hele troværdigheden. Sagen med en departementschefen, der er sigtet for mandatsvig, er virkelig ikke smart. Jeg ved ikke, hvad de tænker på i det cirkus. Får banker og andre finansieringskilder først en mistanke om, at et land eller en virksomhed ansætter ledere ud fra politiske og venskabelige motiver i stedet for ud fra faglige kompetencer, så er det et fantastisk giftigt signal at sende, siger en centralt og højtplaceret kilde i følge Berlingske. Kilden ønsker af hensyn til sit job at være anonym.

Formanden for Transparency Greenland, Anders Meilvang, mener ifølge Berlingske, at den seneste tids sager har været håndteret ekstremt dårligt fra selvstyret i Nuuk.

- Forvaltningerne er i dyb krise, administrationen er i knæ, og det kan på sigt betyde, at vi får vanskeligere ved at finde de penge, der skal til for, at Grønland kan få gennemført sine mineprojekter, siger Anders Meilvang til Berlingske.

Du kan læse hele artiklen HER

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Carsten Frank Hansen-skandalen