håndbold

Angutimmarik Kreutzmann tilbage på landsholdet

Angutimmarik Kreutzmann er en af Grønlands mest erfarne håndboldspillere med 36 landskampe bag sig

Angutimmarik Kreutzmann

Efter en længere pause fra håndboldlandsholdet er Angutimmarik Kreutzmann igen klar til at kæmpe for Grønland.

- Jeg vil gerne være med igen og har meddelt Grønlands Håndbold Forbund, at jeg er klar til at kæmpe om en plads på landsholdet frem mod de næste Panamerikanske Mesterskaber, fortæller Angutimmarik Kreutzmann til Sermtsiaq.AG.

36 landskampe bag sig
Angutimmarik Kreutzmann er en af Grønlands mest erfarne håndboldspillere med 36 landskampe bag sig.

Og i alt 157 mål har spilleren scoret på A-landsholdet.

Læs: Angutimmarik Kreutzmann skifter til Randers HH

Angutimmarik Kreutzmann har i indeværende sæson haft svært ved at finde en klub i Danmark. Træningen blive holdt ved lige i Randers, hvor det også bliver til kampe for håndboldligaklubben Randers HHs 2. hold, som spiller i 2. division.

Træningssamling i Nuuk
Landstræner Niels Møller og assisterende landstræner Ingi Olsen har i dagene 23. - 25. september 20 spillere, som bor i Grønland, samlet til en træningssamling i Nuuk. Spillerne skal være forberedt på, at der bliver stor fokus på deres fysiske formåen.

Billeder: Angutimmarik Kreutzmann i overraskende nederlag

I en samtale med Sermitsiaq.AG lægger landstræner Niels Møller nemlig ikke skjul på, at det er en forudsætning for at være inde omkring landsholdet, at den fysiske form er på plads og forbedres frem mod De Panamerikanske Mesterskaber, som efter planen skal holdes i Nuuk i 2018.

Samling i Danmark
Mandag den 24. oktober samles spillerne, der til daglig spiller i Danmark. Det bliver sandsynligvis i Århus. Og foreløbig er der udtaget 12 spillere:

  • Frank Mikkelsen
  • Daniel Egede
  • Patrick Frederiksen
  • Minik Dahl Høegh
  • Akutaaneq Kreutzmann
  • Milan Olsen
  • Marxwell Frederiksen
  • Mark Trosborg
  • Marco Geisler
  • Aggalu Ingemann
  • Finn Lynge
  • Angutimmarik Kreutzmann

Samling i Århus
Træningssamlingen skulle efter de oprindelige planer have været afviklet i Skjern, hvor en kamp mod et udvalgt hold fra håndboldklubben med samme navn var på programmet. Efter at aftalen var på plads, er det blevet besluttet, at Skjern denne dato skal spille en pokalkamp. Derfor er det nu mest sandsynligt, at samlingen vil finde sted i Århus.

Powered by Labrador CMS