Annonce
For tyndt
Analytiker: Svagt koalitionsgrundlag på Færøerne
Færøernes nye landsstyrekoalition har indgået en ukonkret aftale, vurderer samfundsforsker
Mandag eftermiddag fik det færøske folk et nyt landsstyre, da de tre partier Javnaðaflokkurin (Socialdemokraterne, red.), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale parti Framsøkn på et pressemøde oplyse, at de var nået til enighed om at danne en koalition med Socialdemokraternes formand, Aksel V. Johannesen i spidsen som lagmand.
Annonce
Det blev traditionen tro vedtaget ved underskrivelse af en koalitionsaftale de tre partier imellem, Men den færøske samfundsforsker på Færøernes Universitet Jógvan Mørkøre er ikke imponeret over aftalen, der er indgået efter valget den 1. september.
- Partierne har brugt for meget krudt på at være enige om at være uenige med den tidligere regering, og de har brugt for lidt tid på at udvikle ny politik, siger han.
Grundlov
Koalitionsaftalen omhandler flere områder, regeringen vil arbejde med. Ungdomsarbejde, skattelettelser og en færøsk grundlov er blot nogle af de ting, som bliver nævnt.
Dagen efter valget for to uger siden sagde den nye lagmand til Ritzau, at det første, han ville tage fat på, var en fiskerireform og en skattereform. Men det kan Mørkøre ikke finde i koalitionsaftalen.
- Det med fiskeriet er blevet sparket til hjørne, for der skal nu nedsættes en kommission. Det med skattereformen står der heller ikke rigtigt noget om, så det skal man finde ud af hen ad vejen, siger han.
Ikke med
Ud over de tre nye regeringspartier var partiet Nyt Selvstyre også en del af den tidligere opposition. De var også med i den nye lagmands sonderinger - men endte med ikke at komme med i regeringen.
Det kommer ikke som den store overraskelse, at det er Johannesen, der nu er lagmand, da han blev valgets helt store vinder med 2.405 personlige stemmer.
Efter valget sidder Socialdemokraterne og de to andre regeringspartier nu på 19 af Lagtingets 33 mandater.
Den nu tidligere lagmand Kaj Erik Holm fra Sambandspartiet udskrev valg før tid, da en undersøgelse viste, at han havde talt usandt i Lagtinget i forbindelse med byggeriet af en underjordisk tunnel.
Det straffede vælgerne ham for. Ved sidste valg fik Kaj Leo Holm Johannesen 1979 personlige stemmer. Denne gang fik han kun 636 personlige stemmer.
Holm Johannesens parti, Sambandspartiet, gik markant tilbage og fik seks mandater mod otte ved sidste valg.
/ritzau/
Læs også: Færøernes nye koalition vil lave en folkeafstemning