Amerikansk ros til grønlandsk reklamefilm

Espen Andersen fra Ilulissat Water Taxi er overvældet over den feedback, han har fået for sin reklamefilm

Vandtaxaen inden den kom i vandet. Foto: Ilulissat Water Taxi

En af de anerkendte amerikanske blogs om markedsføring har fundet reklamefilmen fra Ilulissat Water Taxi og har lavet en anmeldelse. De skriver blandt andet, at filmen har en usædvanlig måde at vise de bedste attraktioner ved Ilulissat, samtidig med at der holdes en humoristisk tone.

Filmen har siden publiceringen 17. marts opnået næsten 12.000 visninger på YouTube. Folk fra hele 92 lande har set filmen - på listen topper Danmark, USA og Grønland.

Se video: Grønlandsk reklamefilm vækker opsigt

Iværksætter Espen Andersen, som står bag både reklamefilmen og Ilulissat Water Taxi, siger, at det er overvældende med den modtagelse, filmen har fået. Både herhjemme og i udlandet.

Espen Andersen fortæller til Sermitsiaq.AG, hvordan ideen til filmen opstod:

- Jeg har i mange år har skrevet tekster til turistprodukter i Grønland. Og i den genre er det vigtigt at finde den rette balance imellem at holde sig til fakta samtidig med, at man laver en salgstekst, som skal give læseren lyst til at rejse til Grønland. Det gør man ofte ved at finde de store superlativer frem. Derfor var det sjovt her at kunne få lov til at tage den langt ud over grænsen for, hvordan man ellers vil kunne lave en salgstekst med overdrivelser og store armbevægelser.

Læs: Ta’ en taxa fra Ilulissat til Aasiaat

Professionel speaker
- Mange har spurgt om, hvem der har lavet speaken til filmen. Det har en amerikansk professionel speaker. Faktisk sad den i skabet i første forsøg. Andre har spurgt, om der er kommer en to'er. Til det kan jeg kun sige, at ideen er der, så det vil fremtiden vise, fortæller Espen Andersen.

Læs den amerikanske anmeldelse her

Powered by Labrador CMS