sygetransport
Alvorligt syge placeres i kantinen i Kangerlussuaq
- Det kan ikke passe, at vi ikke har plads til vore syge patienter i Kangerlussuaq, siger en skuffet Doris Jakobsen, der nu får støtte fra Gerhardt Petersen, Atassut
Mange syge patienter rejser gennem Kangerlussuaq. Enten fra eller til Nuuk og København. Her er ingen særskilt opholdssted for de syge og det er forkert. Det mener medlem af Inatsisartut for Siumut Doris Jakobsent.
Hun sendte et paragraf 37 spørgsmål til naalakkersuisoq for sundheds og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut den 11. juli. Og hun fik et afvisende svar fra Steen Lynge om at der ikke er plads i Kangerlussuaq til at hjælpe alle patienter. Men nu får Doris Jakobsen støtte fra Atassuts formand Gerhardt Petersen, der mener, at patienter i Kangerlussuaq skal have bedre forhold.
- Jeg mødte en kræftsyg patient, som blot har kort tid at leve i. Patienten var placeret ved kantinen i Kangerlussuaq, men de ventede på at flyve videre. Vedkommende var meget træt og skulle vente i fem timer på hans fly, fortæller Doris Jakobsen.
- Den alvorligt syge patient havde en ledsager fra sundhedsvæsenet, men det hører ingen steder hjemme at placere alvorligt syge personer i fyldt kantine med meget larm, siger Doris Jakobsen.
- Og der er ikke kun ham. Der er mange syge som opholder sig mere eller mindre i Kangerlussuaq, det kan ikke passe at vi intet planer har, i forhold til at forbedre de rejsende syges vilkår, siger Doris Jakobsen.
Der er ingen mulighed for indretning af hvilestue, det svarede naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur Steen Lynge, Atassut, i sit svar til Doris Jakobsen.
- De nuværende fysiske rammer for sygeplejestationen i Kangerlussuaq muliggør ikke indretning af en hvilested for alle patienter i transit, lyder det fra Steen Lynge.
Han oplyste dog, at bårepatienter i transit altid indlægges i sygeplejestationen uanset ventetidens længde.
Atassuts formand Gerhardt Petersen støtter Doris Jakobsen.
- Jeg har fulgt sagen og jeg støtter Doris Jakobsen fuldt ud. Vi må forbedre de syges vilkår i Kangerlussuaq, siger Gerhardt Petersen.